I weekenden stak det helt af online – Rusland under mistanke

'I'm Danish, living in Denmark, and Russia is not my enemy.'

Sådan – eller lignende – lød det fra dusinvis af brugere på det sociale medie X i løbet af sidste uge. Men alt var ikke nødvendigvis, som det så ud.

Det fejede ind over sociale medier i løbet af den forgangne uge.

En person med en europæisk identitet, som erklærede, at Rusland ikke er 'min fjende'.

Danskere, svenskere, hollændere, finner og sågar også en person, der beskrev sig selv som ukrainer, som ikke mener, at Rusland er en 'fjende'.

Umiddelbart kunne meget tyde på, at der er tale om en organisk opstået trend på sociale medier, som bare er vokset med tusindvis af likes og delinger tilsammen.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

For går vi tilbage til sensommeren 2025, så var der på tidspunktet et lignende fænomen, som bredte sig online.

Dengang var det ofte i form af stickers, som blev sat op rundt omkring i europæiske lande og siden delt online.

Der blev trenden opfanget af det ukrainske Center for Countering Disinformation, som slog alarm.

»Rusland har lanceret en propagandakampagne i Europa ved navn 'Rusland er ikke min fjende,« lød det fra ukrainsk side.

Et år senere står det ikke klart, om den nye trend er orkestreret fra russisk side.

Noget tyder dog på, at den nye tendens ikke kun er organisk.

Et eksempel på det er en profil ved navn Anna, der skriver følgende:

»Jeg blev født i Kiev (den russiske stavemåde for Ukraines hovedstad, Kyiv, red.), jeg bor i USA, og Rusland er ikke min fjende.«

Profilen har længe fungeret som en prorussisk forkæmper med mere end 45.000 følgere, men kigger man nærmere, så ser den ud til at have sin base i det afrikanske land Nigeria.

Der kan med andre ord være tale om helt almindelige mennesker, der kan være tale om folk, der kæmper for Rusland under anonymitet, og der kan i nogle tilfælde være tale om bots – automatiserede profiler, der kun har til formål at tale Ruslands sag.

Alle dele kan anses som værende en del af den russiske hybridkrig mod Europa, da man forsøger at ændre holdningen til Rusland i Vesten.

»Det virker til at være et simpelt forsøg på at forstærke og give legitimitet til en debat, som i forvejen kan være hos et mindretal,« siger Ruslandekspert ved DIIS Flemming Splidsboel, og uddyber:

»Det kan sagtens være skabt fra russisk side, men det kan også være kommet organisk og så være forstærket af Rusland.«

Som hybridkrigen mod Europa tager fart, så mener en førende ekspert, at vi har givet netop det online-informationsrum væk alt for let til Rusland.

»Vi har givet Rusland et kæmpe rum at spille i i informationsfelter. Her kunne vi i Europa godt være mere proaktive i forhold til Rusland,« fortalte Jana Kobzova, der er direktør ved European Council on Foreign Relations, på en konference sammen med Tænketanken Europa i København for nogle uger siden.

De ovennævnte eksempler på prorussiske profiler på sociale medier, der går i takt, den seneste tid er ikke enestående.

Nogenlunde samtidig med de mange opslag, hvor folk beskriver deres ophav, og at Rusland ikke er deres fjende, har der også været nogle andre opslag, som også synes at tale Ruslands sag.

Et af dem lyder:

»Jeg er en fransk mor til smukke børn. Jeg fødte dem ikke for, at de kan blive sendt til skyttegravene. Franske og russiske mødre ønsker ikke, at deres børn skal kæmpe mod hinanden. Vi er ikke fjender,« lyder det fra en række profiler på X med forskellige nationaliteter med det samme hashtag:

'RussiaIsNotMyEnemy'.