Normalt er han rimelig cool, når han taler med pressen eller befinder sig på den store scene. 

Men lørdag virkede den canadiske premierminister rystet.

Her stod Mark Carney, som premierministeren hedder, bag en pult og fremlagde resultatet af måneders forhandlinger om en handelsaftale med USA.

Den blev dog aldrig til noget. I stedet endte det store arbejde i et spektakulært kollaps.

Da Mark Carney efterfølgende mødte pressen, skabte det øjeblikkeligt overskrifter verden over.

»I over et år har Canada arbejdet intenst og i god tro med USA for at forhandle en ny, omfattende handelsaftale,« indledte Carney, inden en del af konklusionen kom:

»I de her forhandlinger har vi ikke haft nogle illusioner. Vi så tidligt, at USA har ændret sig … Vores regering forstod – før mange andre – at USA ville ændre alle sine kommercielle relationer, at de ville bruge told mod en række af sine nærmeste allierede og bruge økonomisk samarbejde som et våben.«

Den omkring 23 minutter lange tale har siden sendt rystelser gennem den vestlige verden.

To nære allierede var pludselig i en voldsom handelskrig.

»Det, vi så her i weekenden, lignede et forsøg fra amerikansk side på at få canadierne til at deponere deres handelsmæssige beslutningskraft i Washington. Og det er der ikke nogle moderne stater, der har lyst til,« lyder den indledende konklusion fra seniorkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra DI til B.T. mandag.

Canadas premierminister, Mark Carney, på det skelsættende pressemøde lørdag. Her var minen ikke just munter. Dave Chan/AFP/Ritzau Scanpix

Der er gået et par dage siden Mark Carneys tale til den canadiske nation.

Fortsat er eksperter som Peter Bay Kirkegaard ved at vurdere, hvad konsekvenserne af den kuldsejlede handelsaftale mellem de to nordamerikanske kæmpelande betyder.

Det står dog klart, at USA har i sinde at lægge told på 50 procent på en række canadiske varer, svarende til fem procent af landets eksport til USA – hvilket løber op i cirka 130 milliarder kroner.

Canada og Mark Carney har meldt sig klar til at svare tolden fra USA dollar-til-dollar.

Alligevel er chokket voldsomt.

»Det ville ikke være overraskende, hvis Mark Carney var en smule chokeret. Man skal ikke tage let på en handelskrig med USA, der er en kæmpe handelspartner med Canada,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Han fortæller videre, at Canada ikke står helt uden modsvar på et økonomisk pres fra USA.

Det skyldes primært, at nationen sender betydelige mængder energi til naboen syd for grænsen.

Stemningen mellem Canada og USA har været ekstremt ringe, siden Donald Trump kom tilbage til magten. Her ses den amerikanske præsident sammen med sin canadiske kollega, premierminister Mark Carney i Det Hvide Hus sidste år. Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

Det er dog ifølge Peter Bay Kirkegaard et valg, der kan få enorme konsekvenser.

»Fra canadisk side kan man også presse USA, da man eksporterer store mængder energi til dem. Men det er ikke sikkert, det er en vej, Mark Carney ønsker at gå. Han virkede rimelig rystet,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Hvorfor har Donald Trump og USA så valgt at være ekstremt aggressiv overfor naboen mod nord?

Peter Bay Kirkegaard har et bud:

»Canada er på nogle områder et relativt protektionistisk marked. Deres landbrugssektor og offentlige udbud er meget lukkede – dog ikke for europæiske virksomheder, fordi vi tilbage i 2017 indgik en handelsaftale med Canada,« understreger han og uddyber:

»Samtidig har der været et stigende forbrugerboykot mod amerikanske varer i Canada, og det kan have fået Trump til at tage et opgør med Canada,« siger han.

Blandt de ting, Trump ønskede, var kontrol med, hvem Canada kan indgå handelsaftaler med, yderligere kontrol med Canadas handel med kritiske mineraler samt en nemmere adgang til eksempelvis offentlige udbud i Canada og til landets landbrugssektor.

Den kollapsede aftale er ifølge Peter Bay Kirkegaard ikke kun noget, der vækker bekymring i Canada.

Mark Carney, Canadas premierminister, virkede rystet i weekenden, da han fortalte omverdenen om den kollapsede handelsaftale med USA. Dave Chan/AFP/Ritzau Scanpix

»Hvis man kender amerikansk erhvervsliv ret, så er de rimelig paniske over det her. Og de er formentlig i gang med at forsøge at tale Trump til besindelse, da det også kan ramme dem hårdt,« siger han.

På den anden side af grænsen mod nord har der lige siden, Donald Trump kom tilbage som præsident, været en frustration over den kurs, den amerikanske præsident har lagt i de to landes forhold.

Og den amerikanske præsident har længe lagt et tungt pres på naboen – blandt andet ved at tale helt åbent om, at Canada skal være den amerikanske delstat nummer 51.

»Men nu ser det ud til, at Trump har taget det for vidt og nærmest forsøgt at gøre Canada til en vasalstat,« siger Peter Bay Kirkegaard og uddyber:

»Canada har følt sig forrådt af USA.«