I Sverige holder de godt øje med 'larven fra helvede:' 'Nærmer sig'
Faktisk vil det sandsynligvis kun være et spørgsmål om de tid, før den kommer hinsidan, lyder det.

Faktisk vil det sandsynligvis kun være et spørgsmål om de tid, før den kommer hinsidan, lyder det.

Dér på den anden side af Kattegat og Øresund har de fulgt nøje med i, hvad der er sket i Odense i den seneste tid.
At egeprocessionsspinderen har spredt sig og har skabt uro og bekymring i den danske by.
»'Larven från helvetet' nærmer sig Sverige,« som det endda hedder hos Expressen – om 'larven fra helvede'.
Her giver Didrik Vanhoenacker, biolog ved Naturhistoriska Riksmuseet, udtryk for, at det nu kun vil være et spørgsmål om tid, inden det lille kryb kommer til Sverige.
»Hvis det bliver varmere, og larven etablerer sig i Danmark, vil den med stor sandsynlighed gradvist sprede sig til københavnsområdet og derefter dukke op i Sverige,« siger han.
Ifølge biologen har egeprocessionsspinderen længe eksisteret i Centraleuropa, men har altså bevæget sig længere mod nord.

Måske via importerede egetræer fra planteskoler i udland, påpeger Didrik Vanhoenacker
»Den er en slægtning til fyrreprocessionsspinderen, som lever af fyrtræer, og den findes allerede i Sverige – hovedsageligt på den sydlige del af Gotland,« siger han.
I de seneste dage har der været afholdt demonstration og borgermøde i Odense, hvor utilfredse borgere har krævet yderligere handling fra myndighedernes side.