Han bliver den første milliardær, der som civilperson sætter kurs mod stjernerne. Man kan nærmest beskrive ham som brumbassen, der ikke vidste, at den ikke kunne flyve, så det gjorde den.
For søndag klokken 16.30 skal milliardæren Richard Branson flyve rundt i kanten af rummet, inden han igen lander på Jorden. Det er jomfruturen på det projekt, det skal blive til Richard Bransons kommercielle rumrejser for civile.
»Han er en fandenivoldsk vovehals. Han har et slogan, der lyder 'Screw it, let's do it'. Der er ikke noget, man ikke kan,« lyder det fra B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, der ved flere lejligheder har talt med den 70-årige prominente iværksætter.
Og det fandenivoldske må man sige kommer til syne med dette projekt. For det er ikke en helt ufarlig tur, som mange måske ikke ville have vovet sig ud på. Men det er typisk Richard Branson, mener Jakob Illeborg og fortæller, at Branson engang forsøgte at flyve Jorden rundt i en luftballon, der havarerede, hvilket var tæt på at koste Branson livet.
»Han er ikke bange for at hoppe ud i noget med begge ben. Det har han gjort hele sit liv. Jeg tror også, det vil vedkomme ham bedre, hvis han på et af sine eventyr tog billetten i stedet for at ende i sygesengen som alle os andre. Han har en form for dødsforagt og er fuldstændig kold i røven.«
For flere år siden tog Jakob Illeborg til Bransons caribiske ø Necker Island for at interviewe milliardæren, og her fortalte Richard Branson, at det blandt andet er hans ordblindhed, der har været med til at forme hans måde at tænke på.
»Han fortalte mig, at hans ordblindhed var en af de største gaver, han havde fået. For det tvang ham til at tænke anderledes. Han var for eksempel ikke god på universitetet, så han blev koncertarrangøren på skolen i stedet. Og det blev begyndelsen på hans pladeselskab Virgin Records, som blev kæmpestort i 80erne og begyndelsen på hans milliardærkarriere,« siger Jakob Illeborg, der også fik en snak med Bransons mor, som fortalte, at hun hele livet havde været bekymret for sin eventyrlystne søn.
Sådan gik det også, da Richard Branson engang fik aflyst et fly, som han ellers var nødt til at komme med. Det fik ham til at undersøge, hvad det mon kostede at chartre et passagerfly, og det kunne han godt få til at løbe rundt, hvis han fyldte det op med passagerer.
»Så gik han efterfølgende rundt i lufthavnen med et papskilt, hvor der stod, at man kunne komme til London for så og så mange penge. Og det vil folk gerne, og det var starten på hans flyselskab Virgin Atlantic Airways.«
Når der i starten af artiklen står, at Richard Branson bliver 'den første milliardær i rummet', skyldes det, at der er skarp konkurrence om at komme først. De to multimilliardærer grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, og Tesla-stifteren, Elon Musk, har også planlagt at sætte kurs mod rummet inden længe.
Elon Musks rumrejser finder først sted i 2023, men han har til gengæld planer om at tage helt til Månen. Jeff Bezos har allerede planer om at tage afsted om bare ni dage.
»Hvis det lykkes Richard Branson, bliver det en stor sejr for ham. For man kan ikke finde vildere modstandere. Det er nogle af verdens rigeste mennesker,« siger Jakob Illeborg.
