En hvidhval har skabt stor opmærksomhed, fordi den skiller sig helt særligt ud fra andre af sin art.

Fiskere i den norske by Finnmark spærrede øjnene op, da de for første gang fik øje på hvalen.

Den havde en form for seletøj på, og så er den utrolig tam. En historie, de norske medier NRK og TV2 har skrevet om.

Seletøjet sad stramt om hvalens hals, og nu har forskere frigjort det. Men det er et mysterium, hvorfor selerne overhovedet sad om hvalen, og hvorfor den er tam.

En hvidhval, der måske er trænet af russisk militær, er ikke til at drive væk fra Norges kyst. Den har fået sit seletøj af, men sætter ikke kurs mod åbent hav.
En hvidhval, der måske er trænet af russisk militær, er ikke til at drive væk fra Norges kyst. Den har fået sit seletøj af, men sætter ikke kurs mod åbent hav. Foto: NTB SCANPIX
Vis mere

Hvalen er blevet døbt af de norske medier som 'Hvaldimir'. Et navn, der trækker associationer til den russiske præsident, Vladimir Putin. Og det er ikke uden grund.

Ved Havforskningsinstituttet og Norges arktiske universitet i Tromsø har man en teori om, at der er tale om en 'militærhval' eller en 'spionhval'.

»Det, vi tror, er, at hvalen stammer fra Rusland. Vi ved, at Rusland har haft tamme hvidhvaler i fangenskab,« siger Audun Rikardsen, professor ved instituttet til NRK. Han er sikker på, hvalen ikke er blevet brugt i forskningsøjemed.

»Militæret træner hvaler op til at finde ting på bunden.«

Hvalen er meget tam, og det har en gruppe piger blandt andet erfaret, da den afleverede en tabt mobiltelefon til en af dem. Det skriver norske TV 2.
Hvalen er meget tam, og det har en gruppe piger blandt andet erfaret, da den afleverede en tabt mobiltelefon til en af dem. Det skriver norske TV 2. Foto: SOCIAL MEDIA
Vis mere

Det erfarede en gruppe piger til norske TV2.

En af dem havde tabt sin telefon i havet, hvorefter hvidhvalen fluks dykkede til havbunden for at hente mobilen op til dens ejer, der havde troet, hvidhvalen ville have spist telefonen. Men så tam som den er, fik pigen lov til at få sin telefon tilbage.

Audun Rikardsen har haft kontakt med russiske forskere, som er enig med hans teori om, at hvalen må stamme fra den russiske marine.

Russiske forskere har fortalt til det russiske nyhedsbureau Interfax, at det er muligt, det russiske forsvar arbejder med hvidhvaler. Men ingen har vedkendt sig hvalen som ejer, selvom den har været i flere internationale medier.

Det faktum underbygger kun teorien om, at det drejer sig om en 'militærhval' fra Rusland, mener forskerne.

Det norske politis sikkerhedstjeneste (PST) har bekræftet over for medierne, at de har modtaget hvidhvalens seler, og de nu undersøger sagen.

Både den amerikanske og russiske marine har i al hemmelighed brugt marine-pattedyr til opgaver under den kolde krig og under Vietnam og Irak-krigen, skriver NRK.

De russiske myndigheder og militæret har ikke kommenteret sagen.