Der er ostekrise i Grækenland.

Sidste år eksporterede landet feta for 785 millioner euro, hvilket svarer til knap seks milliarder kroner - nu er der frygt for feta-mangel.

Det skriver BBC.

Det skyldes, at 417.000 får og geder bliver slagtet i Grækenland på grund af udbrud af en infektionssygdom. Det er omkring 5 procent af det tidligere antal.

De første tilfælde af fåre- og gedekopper blev opdaget i det nordlige Grækenland i august 2024, og opdager man et udbrud skal hele besætningen aflives.

Små mejerier har allerede råbt vagt i gevær og fortalt, at de nu har problemer med at skaffe fåremælk.

»Den begrænsede mængde tilgængelig mælk øger produktionsomkostningerne og gør det vanskeligere at opretholde de nuværende mængder af feta på markedet,« siger professor Dimitris Gougoulis fra Det Veterinærmedicinske Fakultet ved Thessaliens Universitet.

I Danmark laves osten også, mens kaldes eksempelvis salattern eller hvid ost, da det ikke må kaldes feta, med mindre det kommer fra Grækenland.

Danmark tabte i 2022 en strid i EU-domstolen om den omtalte ost - læs mere her.