En 50-årig canadisk kvinde blev dræbt af sin egen hund, efter at den havde angrebet en lille pige på blot to år.
Kvinden - hvis identitet ikke er offentliggjort - havde forsøgt at beskytte barnet mod hunden.
Hunden - et miks af en boxer-pitbull - gik amok lørdag aften i deres hjem i Langdon, Alberta, ifølge tv-stationen CBC News.
»I et forsøg på at stoppe angrebet på pigen, gik en voksen kvinde i aktion, og hunden blev agressiv over for hende i stedet,« sagde en politimand til tv-stationen CTV Calgary.

Politiet blev tilkaldt på grund af hundeangrebet, og politifolkene fandt den 50-årige kvinde død.
Ifølge CBC News blev barnet kørt på hospitalet, hvor hun blev opereret for alvorlige, men ikke livstruende, skader.
Hunden blev fjernet fra hjemmet, ligesom en anden hund også blev fjernet. De skal i karantæne, mens retten træffer beslutning om en eventuel aflivning.
Det er nemlig ikke sikkert, at det bliver enden på historien.
Der er for det første ikke nogen tegn på, at den anden hund - en bokser - var involveret i slagsmålet.
For det andet er det langt fra sikkert, at en hund blivet aflivet, selv om den har taget livet af et menneske.
»Det er ikke nogen garanti for, at retten vil beordre den til at miste sit liv,« siger politimanden John Spaans.
»Hvis familien kan vise, at sikkerheden er i orden, og at der ikke vil ske nogle angreb i fremtiden, så kan personen godt få lov til at beholde sin hund.«


