Det eksplosive brud mellem den fremtrædende Marjorie Taylor Greene og Donald Trump ser nu ud til at tage endnu en dramatisk drejning.

Den ellers så trofaste Trump-støtte blev natten til lørdagen udsat for et frontalt angreb af præsidenten, og nu er hendes sikkerhed angiveligt truet.

'Jeg bliver nu kontaktet af private sikkerhedsfirmaer med advarsler om min sikkerhed, da den mest magtfulde mand i verden opildner og tilskynder til trusler mod mig,' skriver MAGA-politikeren Marjorie Taylor Greene på X.

'Den mand, jeg støttede og hjalp med at blive valgt,' tilføjer hun.

Der er nemlig mere end bare kold luft mellem de to tidligere samarbejdspartnere.

Donald Trump har blandt andet anklaget Greene for »at klage konstant«, for at være »rasende gal« og en »skændsel for vores store republikanske parti.«

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene har været en af de højlydte stemmer om udgivelsen af Epstein-filerne.
Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene har været en af de højlydte stemmer om udgivelsen af Epstein-filerne. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Dramaet udspiller sig i kølvandet på, at Marjorie Taylor Greene har været en af de mest fremtrædende stemmer for en fuld offentliggørelse af dokumenterne vedrørende den dømte sexforbryder, Jeffrey Epstein.

Greene har i den forbindelse været skarp i sin kritik af Trump og har kaldt hans modstand mod at frigive filerne er »en stor fejltagelse.«

Det har fået præsidenten til at kappe båndene med sin tidligere støtter på så brutal vis, at det ifølge Marjorie Taylor Greene potentielt udsætter hende for trusler på livet:

'Aggressiv retorik, der angriber mig, har historisk set ført til dødstrusler og flere domfældelser af mænd, der blev radikaliseret af den samme type retorik, der rettes mod mig lige nu,' skriver hun i sit opslag og tilføjer:

Så gode venner var de dengang i foråret 2024, hvor Marjorie Taylor Greene talte til fordel for Donald Trump i valgkampen. (Arkivfoto)
Så gode venner var de dengang i foråret 2024, hvor Marjorie Taylor Greene talte til fordel for Donald Trump i valgkampen. (Arkivfoto) Foto: Elijah Nouvelage/AFP/Ritzau Scanpix

'Denne gang af præsidenten for De Forenede Stater.'

Marjorie Taylor Greene er i amerikanske politik kendt for at tilhøre en af de mest radikale fløje i MAGA-bevægelsen.

B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær Andersen kalder opgøret mellem Greene og Trump for »et af de mest opsigtsvækkende politiske brud, jeg kan huske i snart mange år.«

Du kan læse mere om HER.