Hun er blevet udvalgt: Nu reagerer hun – 'en velsignelse for dette land'
Den konservative kommunikationsrådgiver Katie Zacharia er blevet annonceret som Det Hvide Hus' ansigt udadtil.

Den konservative kommunikationsrådgiver Katie Zacharia er blevet annonceret som Det Hvide Hus' ansigt udadtil.

Efter flere uger og måneder med massevis af spekulation, blev det fredag endelig afsløret:
Det bliver den konservative kommunikationsrådgiver Katie Zacharia, som overtager stillingen som pressesekretær i Det Hvide Hus. Og dét har hun nu selv sat nogle ord på.
I et opslag, som hun har delt på sine sociale medier, retter hun en stor tak til den amerikanske præsident, Donald Trump, for »det store privilegium«.
Hun overtager dermed rollen og pressepodiet fra Karoline Leavitt, der forlod stillingen i sommer for at få mere tid til sine to små børn.
Siden har det stået hen i det uvisse, hvem der ville overtage posten – indtil Trump fredag selv annoncerede Katie Zacharia som den nye til stillingen:
»Hun har en pletfri historik, når det gælder støtte til mig, og har været en loyal og fremragende tilhænger lige fra begyndelsen. Hun er ligeledes en passioneret fan af og medlem af MAGA-bevægelsen,« skrev han på Truth Social med henvisning til 'Make America Great Again'-sloganet, som præsidenten og hans tilhængere bruger.
Siden har Katie Zacharia – der har været senior-kommunikationsrådgiver i den amerikanske medie- og teknologivirksomhed Trump Media & Technology Group – selv reageret på meldingen.
I sit opslag kalder hun det »en ære for livet« at få lov til at tjente »Trump og det amerikanske folk«:
»Præsident Trump har vist USA, at vi kan blive store igen, og han arbejder hver eneste dag på at virkeliggøre denne storhed. Hans tillid er et sandt privilegium, og hans lederskab er en velsignelse for dette land,« skriver hun.
Videre forklarer hun, at ser frem til at samarbejde med pressekorpset i Det Hvide Hus og med journalister over hele landet.
»At efterfølge den fantastiske Karoline Leavitt er en høj standard og en, der er værd at leve op til,« skriver Katie Zacharia.
Den 42-årige konservative kommunikatør og strateg har ifølge BBC været en hyppig gæst på de konservative kanaler Newsmax og Fox News.
Hun har desuden været aktiv i det republikanske parti det meste af sit voksne liv.
Blandt andet arbejdede hun som praktikant for Det Republikanske Nationale Komité og for Det Hvide Hus’ kontor for politiske anliggender under Bush-regeringen i 2006, lyder det.
Ifølge Reuters forventes Katie Zacharia at få en central rolle i Trump-administrationen forud for midtvejsvalget, der afholdes i begyndelsen af november.