Jacqueline Summer Beard var ansat hos sundhedsmyndighederne i Alabama og blev angrebet og dræbt af hunde.

Det skete, da hun skulle følge op på en indberetning om et angreb begået af de samme hunde, rapporterer NBC News.

58-årige Jacqueline Summer Beard blev erklæret død fredag, da lokale beboere uden for Red Bay ved Mississippi-floden havde gjort politiet opmærksom på en mistænkelig bil.

Betjente fandt den afdøde Jacqueline Summer Beard i bilen.

Da betjentene også var blevet angrebet af hundene, da de mødte op ved bilen, og en af betjentene pådrog sig mindre skader, blev nogle af hundene aflivet øjeblikkeligt, lyder det fra politiet.

Politiet mener, at Beard har forsøgt at kontakte hundenes ejer, da hundene slog hende ihjel. Man har identificeret hundenes ejer som 39-årige Brandy Dowdy.

Lokale medier fortæller ifølge NBC News, at Jacqueline Summer Beard havde været i gang med at følge op på en rapport om en episode tidligere på ugen, hvor de samme hunde havde angrebet en anden kvinde, som fortsat er indlagt efter angrebet.

Brandy Dowdy er efterfølgende blevet sigtet for uagtsomt manddrab.