Hvad der skulle have været en sikker nydelse - endte formentlig med at være en stor fortrydelse. 

For huller i svenske kondomer under Anden Verdenskrig kan have bidraget til øget smittespredning af sygdomme – og ikke mindst det helt store 'babyboom' i 1940'ernes Sverige.

Det skriver Expressen.

Ifølge Anna Inez Bergman, som har forsket i præventionens historie i Sverige ved Uppsala Universitet, steg spredningen af sexsygdomme i årene under krigen, hvor kondomer blev promoveret som en måde at have sikker sex på. 

Det var dog det lille – eller store – problem, at udførte test viste, at otte ud af ti kondomer havde huller i sig, selv før de blev solgt. 

Det skyldes, at kvaliteten af rågummi sandsynligvis var dårlig. 

Det er dog ikke kun i Sverige, at man kalder generationen efter krigen for 'babyboom'-generationen. Den omfatter de personer, der er født i årene efter krigen til og med 1964, som er en del af den statistik, hvor fødselsraterne steg markant. 

Så hvad der skulle have været et uforpligtende knald - kan have været med til at få fødselsraten i Sverige til at stige.