På den røde løber til Sundance Filmfestivalen i delstaten Utah kommenterede flere hollywoodstjerner lørdag på det voldsomme skuddrab på 37-årige Alex Pretti.
Skuespiller Olivia Wilde kalder drabet en »ufattelig tragedie«.
»Jeg kan ikke fatte, at vi ser mennesker blive myrdet på gaden,« sagde hun til AFP.
Skuespiller Natalie Portman kalder episoden »uanstændigt«.
»Det, som Trump og Kristi Noem (USAs minister for indenrigssikkerhed, red.) og ICE gør mod vores borgere og udokumenterede mennesker, er uhyrligt og bør stoppe,« lød det fra Portman ifølge det britiske medie The Daily Mail.
På den røde løber bar Olivia Wilde en knappenål med budskabet »ICE out«. Det gjorde Natalie Portman også under et presseevent tidligere samme dag.

Den referer til, at de ønsker, at ICE-agenterne skal stoppe deres razziaer.
Det sker efter, at en amerikansk grænsepatruljebetjent skød og dræbte Alex Jeffrey Pretti, en sygeplejerske fra delstaten Minnesota, under et skænderi med betjente lørdag.
Kristi Noem udtalte under en pressekonference, at Pretti havde »reageret voldeligt« midt i skænderiet og stillede yderligere spørgsmålstegn ved at han bar et våben – lovligt vel at mærke.
Følg udviklingen på den storpolitiske scene i B.T.s LIVE-blog lige her.

