I Frankrig har man gjort en reklame for en hollandsk cykel forbudt. Den miskrediterer hele bilindustrien, mener man.

I reklamen beskrives det blandt andet, at biler udgør en stor klimabelastning og forårsager forurening, og det er altså for meget for den franske myndighed 'Autorité de Régulaion Professionalle de la Publicitie', der regulerer reklamerne på fransk tv.

Den skaber ifølge myndigheden et »miljø af frygt« ved motordrevne køretøjer, skriver Cycling Weekly.

Firmaet, som har lavet reklamen og sælger cyklen, hedder VanMoof, og en af skaberen bag, Ties Carlier, forstår ikke Frankrigs logik.

Ties Carlier på en af VanMoofs cykler.
Ties Carlier på en af VanMoofs cykler. Foto: VanMoofs
Vis mere

»Det er vildledende, at bilfirmaer kan løbe hen over miljøproblematikken, men når nogen udfordrer problematikken, så bliver det censureret,« siger han.

Taco Carlier, der er den anden halvdel af skaberne af VanMoof, er enig.

Han mener, at det nu er tid til at tænke mere over, hvilke valg man tager, og hvordan de påvirker kloden. Derfor valgte de at lave en anderledes reklame, som viderebragte netop det budskab.

Øverst i artiklen kan du se reklamen.