Højesteret baner vej for henrettelse af kvinde i Tennessee
En appeldomstol udsatte onsdag henrettelsen af Christa Pike. Udsættelsen er nu omgjort af USA's højesteret.

En appeldomstol udsatte onsdag henrettelsen af Christa Pike. Udsættelsen er nu omgjort af USA's højesteret.

Den amerikanske delstat Tennessee kan gå videre med gennemførelsen af statens første henrettelse af en kvinde i 200 år.
Det fremgår af en kendelse onsdag fra USA's højesteret ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Højesteretsdommer Brett Kavanaugh har omgjort en afgørelse fra en føderal appeldomstol i sagen om 50-årige Christa Pike.
Appeldomstolen beordrede tidligere onsdag en udsættelse af henrettelsen.
Det skete, blot en time før Pike skulle henrettes i et højsikkerhedsfængsel i byen Nashville med en dødelig indsprøjtning.
Udsættelsen skulle ifølge appeldomstolen sikre tid til at gennemgå nye argumenter fra Pikes advokater.
Tennessees guvernør, Bill Lee, afviste mandag en anmodning om at benåde Pike.
Efterfølgende sendte Pikes advokater en anmodning til den amerikanske højesteret, der tirsdag afviste at stoppe henrettelsen.
Christa Pike blev i 1996 dømt til døden for drabet på en klassekammerat.
Pike var 18 år, da hun og hendes daværende kæreste, Tadaryl Shipp, tævede og dræbte 19-årige Colleen Slemmer. De gik på det samme jobtræningscenter i byen Knoxville.
Vidneudsagn under retssagen viste ifølge Reuters, at Pike betragtede Colleen Slemmer som en rival i forhold til kæresten.
Mens Pike blev idømt dødsstraf, modtog Tadaryl Shipp en livstidsdom med mulighed for prøveløsladelse. Begge tilstod drabet.
I takt med at datoen for henrettelsen har nærmet sig, har sagen ifølge nyhedsbureauet AP sat gang i en debat i USA om dødsstraf til unge gerningspersoner.
Pikes støtter mener, at delstaten bør tage højde for hendes unge alder på gerningstidspunktet, psykisk sygdom og at hun blev udsat for gentagne seksuelle overgreb som barn.
- Jeg var en psykisk syg 18-årig. Det tog mig mange år overhovedet at forstå alvoren af det, jeg havde gjort, skrev Pike ifølge AP i en udtalelse, der indgik i hendes anmodning om en benådning.
- Det tog endnu længere tid at acceptere, hvor mange menneskers liv jeg havde påvirket. Jeg tog livet af nogens barn, søster og ven. Jeg væmmes ved i dag at tænke på, at jeg var i stand til at begå sådan en forbrydelse, skrev hun.
I USA er 18 kvinder siden 1970'erne blevet henrettet, skriver BBC. Det samme er sket for 1663 mænd.
RITZAU