Der er drama i Berchtesgaden i Tyskland fredag aften, hvor en historisk bygning står i flammer. 

Huset, der står i flammer, blev bygget som et tehus for Adolf Hitler i 1937-1938 og går under navnet 'Ørnereden'.

Det skriver det tyske medie Bild.

Tysk politi formoder, at der er tale om en påsat brand i Hitlers gamle fæstning. 

Den nøjagtige årsag til branden er stadig ukendt. 

Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilskadekomne.

Det vides endnu ikke, om den historiske bygning står til at redde.

Politiet har anholdt en motorcyklist, som betjente mødte på vejen mod branden. Det vides endnu ikke, om motorcyklisten har noget med branden at gøre.

Bygningen har siden 1952 været anvendt som bjergrestaurant og tilhører i dag delstaten Bayern.

En udstilling på det historiske sted fortæller om bygningens historie under nazismen.