Det bliver et historisk møde. Et møde, der kan ændre alt. Et møde om Kongerigets fremtid.

Onsdag sætter Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, sig nemlig over for USAs vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio.

Mødet kommer efter, at USAs præsident, Donald Trump, gentagne gange har gjort det klart, at USA skal eje Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Men hvordan håndterer man en så tilspidset og højrisiko forhandlingssituation?

Det giver forhandlingsekspert Mikkel Gudsøe fra Aarhus samt Syddansk Universitet sit bud på – og ifølge ham er flere ting afgørende:

»Man skal bruge taktikken aktiv lytning som aldrig før, for det her møde kommer til at handle om at få informationer ud af, hvad USA egentlig vil, og fange alt det, som både bliver og ikke bliver sagt«.

'Drop konfrontation'
Ifølge Gudsøe vil det være en fejl at gå i direkte clinch med amerikanerne – også hvis der bliver fremsat påstande, Danmark eller Grønland ikke er enige i.

Trump har eksempelvis flere gange – uden dokumentation – sagt, at der ligger kinesiske og russiske skibe ud for Grønland.

»I stedet for at konfrontere dem med, at det er løgn, skal man lade som om, det kan være sandt og konstruktivt bede om dokumentation,« siger han og giver et eksempel:

»Kan I dele lokationer, datoer og kort, så vi i fællesskab – for eksempel i Nato-regi – kan lægge en plan for sikkerhed på kort og lang sigt.«

På den måde presses forhandlingerne til at bygge på fakta, uden at Danmark åbent angriber Donald Trump.

Men mødet handler ifølge eksperten ikke kun om beviser.

»USAs standpunkt er jo, at de vil eje Grønland. Men USAs interesser er noget andet. Handler det om sikkerhed? Råstoffer? Prestige?«

Taktikken kalder eksperten for interessedeling - og den bliver afgørende:

»Man kan ikke give dem standpunktet om at eje Grønland. Men efter mødet må Danmark brainstorme: 'Hvor mange løsninger kan vi finde, som ikke indebærer overdragelse – men som tilgodeser de interesser, USA har vist?'«

Mulige løsninger – uden salg
Det kan for eksempel være særlige investeringsaftaler, hvor amerikanske og europæiske virksomheder får fortrinsret i Grønland, hvis USAs bekymring handler om kinesisk eller russisk indflydelse i Grønlands undergrund eller infrastruktur.

Det kan også være bindende sikkerhedsaftaler, hvor Danmark, Grønland og Nato styrker overvågning og beredskab i Arktis, forklarer han.

Og så er der prestige-løsninger, hvor Trump kan droppe kravet om ejerskab – og alligevel stå som sejrherre.

»Hvis vi kan få Trump til at se, at han kan forlade forhandlingerne uden at tabe ansigt og måske endda som den, der fik Nato til at tage Grønland alvorligt og sikrede amerikanske kommercielle interesser, så vi godt på vej,« siger Gudsøe og fortsætter:

»Det handler forhandlingsteknisk om, at bygge Trump en 'gylden bro', som han kan trække sig tilbage over og ligne en succes,« siger han videre og afslutter:

»Hvis Trumps folk ikke vil slippe ejerskabs-ideen, handler det om at få løsningerne ud i amerikansk tv, så det politisk og blandt amerikanerne bliver umuligt for Trump at holde fast i tanken om at eje Grønland«.

Du kan følge udviklingen på den storpolitiske scene – herunder i USA, Grønland og Ukraine – i B.T.s liveblog HER.