Ifølge Rusland er forholdet til USA historisk dårligt. Tirsdag fylder deres direkte telefonforbindelse 60 år

Den varme linje. Den røde telefon. Fjernskriver-forbindelsen.

De mange navne antyder, at barnet er kært, men stemningen mellem forældrene er alligevel historisk dårlig til fødselsdagsfesten for den direkte forbindelse mellem det amerikanske forsvarsministerium og Kreml-fæstningen i Ruslands hovedstad, Moskva.

Tirsdag er det 60 år siden, at repræsentanter fra USA og Sovjetunionen gav hånd og underskrev aftalen om den direkte forbindelse i Nationernes Palads i Genève.

Den direkte linje skulle sikre, at den amerikanske regering med ét kunne komme i kontakt med den sovjetiske i tilfælde af konflikt.

- Tanken om "den røde linje" blev fremført af USA efter Cuba-krisen sidste efterår, der klart demonstrerede, at selv de hurtigste diplomatiske kanaler ikke er hurtige nok, kunne det læses på den danske avis Politikens forside fredag 21. juni 1963.

Den langsomme kommunikation under Cuba-krisen i 1962 forsinkede beslutninger og skabte farlige misforståelser, da statsledere ikke kunne modtage beskeder og reagere øjeblikkeligt.

Dette øgede spændingerne mellem USA og Sovjetunionen og forhindrede en hurtig løsning af krisen.

Godt to måneder efter forbindelsens etablering, blev den første besked sendt 30. august 1963.

- Den hurtige brune ræv sprang over den dovne hunds ryg 1234567890, lød telegrammet.

Selv om beskeden ikke giver meget mening på dansk, fungerede den engelske originaltekst til at teste hver eneste af tasterne på telegrafens tastatur.

Der er egentlig ikke tale om en reel telefonforbindelse. Der eksisterer ikke en rød telefon i nogen af enderne. Faktisk har kommunikation på forbindelsen altid været skriftlig.

Den startede som en telegraf, som blandt andet gik hen over København, men i dag er det en slags e-mail-forbindelse, som sender beskeder på en satellitforbindelse.

Og på trods af at beskederne kommer frem noget nær øjeblikkeligt, har det altså ikke været nok til at sikre forholdet mellem Rusland og USA, der ifølge førstnævnte den dag i dag har et værre forhold end nogensinde før.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, hævder, at den vestlige forsvarsalliance Nato med USA i spidsen forsøger at udvide sit territorie mod øst og har svaret igen ved at invadere nabolandet Ukraine.

USA har reageret ved at sende mere end 75 milliarder dollar - 511 milliarder kroner - i nødhjælp og militærassistance til Ukraine.

- Det bilaterale forhold er nok desværre på et historisk lavpunkt, sagde talsperson for den russiske regering Dmitrij Peskov i januar.

- Der er ingen håb om forbedringer i den nærmeste fremtid.

Næsten 9000 civile har ifølge FN mistet livet i krigen. Mange flere er blevet drevet på flugt.

/ritzau/