Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ført sit land ind i en kostbar krig mod nabolandet Ukraine.
Ofte fremstår Putin som manden, der træffer alle beslutninger i Rusland. Og det er nok ikke helt forkert. Men Putin har folk, han stoler på og lytter til.
Herunder gennemgår vi en række af de væsentligste personer i Putins inderkreds.
Fælles for flere af dem er, at de har en længere fortid med Putin. Vi begynder med den person, som lige nu formentlig er den væsentligste støtte for Putin.
Sergej Sjojgu – Ruslands forsvarsminister
Billederne af den russiske forsvarsminister er gået verden rundt. Han er den lettere surmulende mand for enden af et meget langt bord, hvor Putin sidder i den anden ende.
Men Sergej Sjojgu er mere end bare et meme. Han er en nær ven af præsident Putin. De to er kendt for at fiske og gå på jagt sammen i Sibirien. Alligevel har der gået rygter på sociale medier om, at Sjojgu skulle være parat til at vælte Putin og selv tage magten, da han er utilfreds med krigen i Ukraine.
De rygter har dog formentlig ikke noget på sig. Sjojgu anses nemlig som en af de helt centrale skikkelser i invasionen af Ukraine, ligesom han får en stor del af æren for den ulovlige annektering af Krim i 2014 og forgiftningen af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. Desuden er Sjojgu fra Tuva, der er en russisk delstat ved grænsen til Mongoliet. Og af flere eksperter anses det for umuligt for en ikke-etnisk russer at vælte Putin.
Selvom krigen i Ukraine kunne gå markant bedre, så har Sjojgu siden 1991, hvor han første gang blev minister i Rusland, bevist, at han er til at stole på. Og mens mange andre rivaler er blevet smidt på porten, har han formået at gøre sig så nyttig – om måske ufarlig for Putin – at han er blevet en af de nærmeste rådgivere.
Valerij Gerasimov – Chef for Ruslands væbnede styrker
Hvis Sjojgu er den ene arkitekt bag invasionen af Ukraine, så er Gerasimov formentlig den anden. Og pudsigt nok er han også med på det billede ved det lange bord, som gjorde helt almindelige mennesker klar over Sjojgus eksistens.
På billederne fra mødet med Putin er Gerasimov lettere ude af fokus. Men militært har han længe været en del af Putins inderkreds. Det hele tog for alvor sin begyndelse, da Gerasimov var en af de militære ledere i Ruslands krig i Tjetjenien i 1999. Dengang blev generalen berømt for at anholde en russiske soldat, som angiveligt skulle have dræbt unge tjetjenske kvinder.
I modsætning til Sjojgu, der først og fremmest er politiker, så har Gerasimov en fortid som soldat og siden mangeårig officer. Og han var også vigtig i annekteringen af Krim i 2014.
I militærkredse er Gerasimovs navn kendt fra den såkaldte Gerasimov-doktrin, der omtaler hybridkrig – brug af traditionel krig og cyberkrig eller informationskrig. Den stammer fra en tale, han holdt i 2013, og er fejlagtigt blevet krediteret som Ruslands fremgangsmåde i krig.
Sergej Lavrov – Ruslands udenrigsminister
Næstefter Putin er udenrigsminister Lavrov formentlig det bedst kendte ansigt fra toppen af den russiske regering. Den 71-årige moskovit med de ofte nedadvendte mundvige har en lang karriere som topdiplomat i Rusland.
Mellem 1994-2004 var han Ruslands ambassadør i FN, og lige siden har han været udenrigsminister.
Selvom billeder af Lavrov sammen med Putin eller ledere fra rundt om i verden ikke er svære at finde, så skal Lavrov ikke have Putins øre, når det kommer til krigen i Ukraine. Lavrov skal angiveligt have været en af de få, der har forsøgt at tale Putin til at fortsætte ad diplomatiets vej, inden krigen brød ud.
Det råd har Putin tydeligvis ikke benyttet sig af. Og derfor er der flere eksperter, der mener, at Lavrovs ord har mistet vægt hos præsidenten. I hvert fald når det kommer til krigen i Ukraine.
Aleksandr Bortnikov – Chef for FSB (tidligere KGB)
Han er chefen for den måske mest berygtede efterretningstjeneste i hele verden, FSB – tidligere kendt som KGB.
Og så er Bortnikov en del af en trio af personer i Putins inderkreds, som har fulgt præsidenten siden 1970erne i det, der dengang hed Leningrad, nu kendt som Sankt Petersborg, Ruslands næststørste by.
Han er formentlig ikke med direkte i planlægningen af krigen i Ukraine. Men han hjalp Putin med at finde en undskyldning for invasionen, da han få dage inden krigen brød ud kunne fortælle på et møde i Ruslands Sikkerhedsråd, at hans agenter havde fanget ukrainske sabotører på vej ind i Rusland for at skade nationen.
Bortnikov har været en del af FSB/KGB siden 1975. I 2008 blev han chef. Og han har fået kredit for at genrejse FSB til samme frygtindgydende status, som KGB havde i Sovjet-tiden.
Nikolaj Patrusjev – Minister for Ruslands Sikkerhedsråd
Når beskrivelsen af en russisk høg bliver brugt, så bør Patrusjev formentlig være den første, man tænker på.
Han har ligesom Bortnikov kendt Putin siden tiden i Sankt Petersborg i 1970erne. Og ifølge eksperter er Patrusjev en af dem, Putin virkelig lytter til.
Det skyldes blandt andet Patrusjevs fælles fortid med Putin. Ikke kun i Sankt Petersborg.
Mellem 1999-2008 var han manden i spidsen for FSB. Et job han overtog fra ingen andre end Vladimir Putin. Under Patrusjevs ledelse blev FSB en integreret del af Putins måde at styre Rusland på. Det er blandt andet sket ved at holde potentielle udfordrere til præsidenten i et jerngreb.
Sergej Narysjkin – Direktør for SVR, Ruslands udenrigsefterretningstjeneste
»Tal tydeligt.«
Putins blik mindede mest om en skolelærer, der var stærkt utilfreds med en dårligt forberedt elev. Sergej Narysjkin havde netop fremstammet et usikkert ikkesvar på Putins spørgsmål under mødet i Ruslands Sikkerhedsråd få dage inden invasionen af Ukraine.
Alligevel skal man se på Narysjkin som en af dem, der Putins lytter til. Det skyldes blandt andet, at han som Bortnikov og Patrusjev har kendt Putin siden dagene i Sankt Petersborg.
Desuden tilskrives den meget historieinteresserede Narysjkin, der er formand for Ruslands Historiske Sammenslutning, for at være blandt de personer, som har formet Putins ideologiske tanker om, hvordan Rusland skal udvikle sig.