Et opsigtsvækkende fund er gjort. Et tunnelsystem fra 1100-tallet er blevet opdaget i forbindelse med en udgravning.

Tunnelsystemet blev opdaget i det sydlige Wales af en tekniker fra virksomheden Western Power Distribution (WPD), da hans team skulle flytte en elektrisk stolpe i Wye Valley i Monmouthshire. Det skriver flere udenlandske medier.

Tunnelen er 122 centimeter høj, fra middelalderen og så er det noget af det vildeste, teamet har fundet.

»Kort efter udgravningensarbejdet gik i gang, opdagede udgravningsteamet et ekstraordinært fund, som de først troede var en grotte. Arbejdet stoppede med det samme, og Luke og jeg blev kaldt ud til stedet for at beslutte, hvad der skulle ske herfra,« siger Allyn Gore, WPD-tekniker, i en pressemeddelelse.

Allyn Gore og Luke Summers fra Western Power Distribution var med til at finde en tunnel fra middelalderen i det sydlige Wales. Foto: Western Power Distribution.
Allyn Gore og Luke Summers fra Western Power Distribution var med til at finde en tunnel fra middelalderen i det sydlige Wales. Foto: Western Power Distribution.
Vis mere

»Jeg har været involveret i andre udgravninger, hvor vi har opdaget gamle brønde og kældre, som ikke var på vores tegninger, men vi har ikke oplevet noget lige så spændende og imponerende som dette,« fortsætter han.

Ifølge virksomheden dukkede tunnelen ikke op på teknikernes kort, inden de gik i gang med at grave i området. Deres kortsystem daterer i forvejen tilbage til det 18. århundrede.

Efter opdagelsen af tunnelen fra middelalderen er alt arbejde blevet stoppet for at sætte et hold af arkæologer til at undersøge området.

Det kan tage helt op til et år, før undersøgelserne kan sige noget om, hvad tunnelen har været brugt til.