Helikopter med turister styrtet ned i Kenya
Seks personer er angiveligt omkommet i ulykken.

Seks personer er angiveligt omkommet i ulykken.

En helikopter med turister er onsdag styrtet ned i regionen Samburu i Kenya.
Det bekræfter luksusrejsebureauet & Beyond, hvis gæster var ombord på helikopteren ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge BBC er alle seks personer, der var ombord på helikopteren, omkommet.
Deres identitet er endnu ikke bekræftet.
En talsmand fra luftfartsmyndigheden i Kenya oplyser, at helikopteren var på vej mod Ewaso Nyiro-floden, der løber gennem Samburu National Reserve.
Transportministeriet og afdelingen for luftfartsulykker vil nu »indlede en undersøgelse af omstændighederne omkring ulykken«, lyder det.