En helikopter fra den britiske flåde er styrtet ned på en mark i Devon i det sydvestlige England.
Det oplyser politiet ifølge Sky News.
Devon og Cornwall-politiet oplyser, at redningstjenester er på stedet for ulykken ved Sourton Down, nær Okehampton.
»Hændelsen er i gang, og vi vil dele flere opdateringer, når vi har dem,« tilføjede en talsmand for politiet.
»Forsvarsministeriet har bekræftet, at det var en helikopter fra Royal Navy.«
Det oplyses ikke endnu, hvor mange der var ombord, og om der er nogen tilskadekomne.
Den britiske flåde oplyste, at ulykken skete lige før klokken 4 onsdag morgen.
»En undersøgelse er i gang, og det ville være upassende at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt,« tilføjede en talsmand.
Styrtet skete tæt på den britiske flådes to luftbaser.
Opdateres ...
