Hedebølgen hærger i Paris: Forbyder alkohol fredag - 'Hospitalerne er overfyldte'
Kraftig varme strømmer til Frankrig - og nu tager politiet i Paris drastiske midler i brug.

Kraftig varme strømmer til Frankrig - og nu tager politiet i Paris drastiske midler i brug.

Varmerekorder bliver i disse dage slået flere steder i Europa.
Frankrigs hovedstad, Paris, er ingen undtagelse.
Og nu tager myndighederne kraftige midler i brug for at imødekomme flest mulige overophedninger, skriver det franske medie Le Figaro.
Politiet i byen har torsdag udstedt et dekret, der forbyder indtag af alkohol i byen fra fredag klokken 12, mens det også forbyder salg af alkohol fra klokken 18.
»Jeg vil i aften (torsdag, red.) udstede et dekret, der forbyder indtagelse af alkohol på offentlige steder fra i morgen middag og frem. Som I ved, kan det have katastrofale følger at drikke alkohol, når solen bager ned,« siger Paris' politichef, Patrice Faure, torsdag aften.
Det lyder voldsomt - men man er nødt til at have færrest mulige uheld de kommende dage.
Hospitalerne er nemlig fyldt til bristepunktet.
Kender du noget til sagen? Tip B.T. på 1929@bt.dk
Politichefen meddelte samtidig torsdag, at hospitalerne i Paris og omegn var »overfyldte«.
»Vi er ved at nå et mætningspunkt i hospitalsfaciliteterne,« erklærede han ifølge mediet og understregede, at antallet af hospitalsindlæggelser fortsætter med at stige.
Han tilføjer samtidig, at han overvejer at aflyse Pride March, der løber af stablen i weekenden i den franske hovedstad.
13.500 skoler i Frankrig er enten lukkede eller har indført et særligt skema på grund af varmen torsdag.