Den tyske kansler har angiveligt trådt den amerikanske præsident, Donald Trump, over tæerne. 

Og det får nu konsekvenser. 

Ifølge det tyske medie Bild har Donald Trump besluttet at trække omtrent 5.000 soldater tilbage fra Grafenwöhr-øvelsesområdet. 

Der skal være tale om den såkaldte Stryker-brigade fra Vilseck i Oberpfalz, skriver mediet. 

I skrivende stund er der omtrent 40.000 amerikanske soldater udstationeret i Tyskland. 

Alene i Grafenwöhr og Vilseck skal der være 26.000 soldater. Det er også USAs største træningsområde i landet. 

Mediet skriver videre, at beslutningen er truffet, fordi den tyske kansler Friedrich Merz har gjort Trump vred med »uovervejede bemærkninger«. De specificerer dog ikke, hvad han angiveligt har sagt. 

Trump delte allerede ønsket om at trække soldater tilbage i 2020. Det blev dog stoppet, da han tabte præsidentvalget til Joe Biden.