Har fået hånden sprængt af i Frankrig
En 15-årig elev har mandag fået sprængt sin hånd af under en protest mod nedslidte skoler i Frankrig.
En 15-årig elev har mandag fået sprængt sin hånd af under en protest mod nedslidte skoler i Frankrig.
En 15-årig elev har mandag fået sprængt sin hånd af under en protest mod nedslidte skoler og højt lærerfravær i Frankrig.
Drengen mistede sin hånd, efter at han samlede en chokgranat fra politiet op under en demonstration i den nordfranske by Lens.
Det siger en fransk embedsmand til fremmødte journalister ifølge Reuters.
Ifølge det franske medie La Voix du Nord er der blevet indledt en undersøgelse af hændelsen.
Drengen blev kørt væk fra stedet i en ambulance mandag formiddag, skriver mediet.
Søndag meddelte den franske undervisningsminister, Edouard Geffray, at undervisning bliver helt eller delvist indstillet på 400-500 gymnasier i Frankrig.
24 franske gymnasier er blevet "brændt eller hærget" siden protesternes begyndelse ifølge den franske undervisningsminister.
De utilfredse elever protesterer mod, hvad der ifølge dem er for højt lærerfravær, for lange undervisningsdage og nedslidte faciliteter.
Protesterne startede den 17. september ved en skole i den franske hovedstad, Paris.
RITZAU