På flere og flere billeder af særligt politikere fra USA kan man se, at de har to mundbind på. Selv om det kan ligne, at det blot er en trend, så er der faktisk også en anden årsag til det.

Det kan nemlig redde liv, skriver CNN.

»Hvis du har to lag på, så er det almen viden, at mundbindet beskytter bedre, og det er derfor, man ser folk med dobbeltmundbind på,« siger Dr. Anthony Fauci, der er Joe Bidens øverste rådgivende læge.

Både Joe Biden og Kamala Harris har praktiseret dobbeltmundbindet i flere uger.

Drew Angerer

Ofte bruger de en medicinsk maske under deres genbrugelige stofmaske.

Ved indsættelse af Joe Biden kunne man også se flere med to lag. En af dem var Amanda Gorman, der læste sit digt op under ceremonien.

Hun bar en medicinsk maske under en rød stofmaske med similisten.

Medicinske masker skulle være cirka 50 procent effektive, når det gælder beskyttelse af den person, der har dem på. Effektiviteten er 60 procent, for dem, man står overfor.

POOL

Bærer man en stofmaske foran den medicinske maske, er effektiviteten over 90 procent begge veje ifølge Joseph Allen, der er professor på Harvard T.H. Chan School of Public Health.

Dog beskytter en såkaldt N95 maske, som ofte bruges af håndværkere lige så godt som to lag.