Har du også lagt mærke til bogstavet Z på siden af russiske kampvogne? Så er du ikke alene.

Bogstavet er nemlig begyndt at dukke op flere steder og skulle ifølge flere eksperter være påmalet for at kunne skelne russiske køretøjer fra de ukrainske.

Den amerikanske analytiker Kamil Galeev skriver på Twitter, at Z-symbolet kan tolkes som det russiske 'Za Pobedy', som står for sejr.

Bogstavet er i løbet af kort tid blevet tegn på en ny russisk ideologi og national identitet i forbindelse med den verserende krig mellem Ukraine og Rusland.

Russisk propaganda-video. Foto:Twitter.
Russisk propaganda-video. Foto:Twitter.
Vis mere

Ifølge Kamil Galeev skulle en russisk propagandavideo netop være blevet publiceret.

Her ser man en række mænd iført trøjer med Z på brystet, som på den måde viser deres hyldest til det russiske militær.

Læg dertil, at mange russere, der støtter krigen i Ukraine, har påmalet bogstavet på deres biler – og det skulle efter sigende være ganske frivilligt.

Tidligere søndag vakte en russisk gymnast forargelse efter at have båret Z-symbolet, mens han stod på podiet sammen med en ukrainer.

Han fik en tredjeplads ved VM i Doha i Qatar.

Andre læser også