Britiske efterforskere hos Scotland Yard beder nu om endnu flere penge i jagten på at finde Madeleine McCann, der forsvandt sporløst fra sine forældres feriebolig i Praia da Luz, Portugal, i 2007.

Scotland Yard har fredag sendt en officiel anmodning om flere penge, fordi den nuværende kasse til efterforskningen er ved at være tom.

Det skriver flere engelske medier på baggrund af oplysninger fra Sky News.

Det er ellers ikke småpenge, der indtil videre er blevet investeret i at finde ud af, hvad der skete med Madeleine McCann den skæbnesvangre nat i 2007.

Det er 12 år siden, Madeleine forsvandt. Alligevel dukker der jævligt historier op om den sagomspundne sag.
Det er 12 år siden, Madeleine forsvandt. Alligevel dukker der jævligt historier op om den sagomspundne sag. MELANIE MAPS

Hele 11,75 millioner pund er indtil videre blev brugt på efterforskningen. Et beløb, der svarer til omkring 101 millioner kroner.

Og nu vil politiet så bruge endnu flere penge.

Håbet er, at en pose penge kan forlænge efterforskningen frem til 2020.

Madeleine McCanns sag blev relanceret i 2011, og frem til 2015 var 29 betjente udelukkende dedikeret til at finde Madeleine. Det lykkedes som bekendt ikke, men der er fortsat fire efterforskere, som udelukkende bruger deres tid på at undersøge den sagnomspundne sag.