At kunne kalde sig den rigeste blandt over en milliard landsmænd er noget af en bedrift.

Noget tyder da også på, at glansen er gået lidt af Wang Jianlin, som engang var kendt som Kinas rigeste mand.

Han har nemlig tjent sin enorme formue på biografer og andre dele af underholdningsindustrien. En branche, der er blevet særdeles hårdt ramt af coronakrisen.

Erhvervsmediet Bloomberg skriver nu, at pandemien har kostet Jianlin en stor del af hans formue, som i de første måneder af 2020 er skrumpet med en femtedel. Nu skulle han 'kun' være god for knap 100 milliarder kroner.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) GREG BAKER

Han grundlagde ifølge Finans.dk sin formue på boligmarkedet og ejer i dag konglomeratet Dalian Wanda Group, som blandt andet står bag verdens største biografkæde, AMC Theatres, og Wanda Film Holding, den største biografkæde i Kina.

Over 600 millioner danske kroner har det indtil videre kostet ham, at hans biografer har været lukket under pandemien.

På trods af ejerens formue skulle AMC Theatres være så gældsplaget, at man forsøger at udgå en konkurs ved at gå i betalingsstandsning.

Wang Jianlin blev født i 1954 i Kinas Sichuan-provins. Begge hans forældre tjente som soldater i Mao Zedongs røde hær, hvor han også selv kom til at tjene, efter han som 16-årig færdiggjorde sin skolegang.