Det var med en dødbringende svampegift, at den stenrige kinesiske direktør Lin Qi blev slået ihjel.

Nu er hans morder, Xu Yao, ligeledes død.

Ifølge nyhedsbureauet AP er han nu blevet henrettet af den kinesiske stat for ugerningen. Det skete tirsdag.

Lin Qi stod frem til sin død i 2020 i spidsen for spilfirmaet Yoozoo.

Xu Yao var ansat i samme selskab og blev dømt skyldig for mordet i 2024, og i forbindelse med retssagen kom det frem, at en uoverensstemmelse omkring Netflix-serien '3 Body Problem' lå til grund for mordet.

Yoozoo ejede således filmrettighederne til der, der oprindeligt er en bog.

Her skulle Xu Yao have følt sig forbigået efter at have været med til at sikre den indbringende aftale med Netflix.

Efterfølgende købte han svampegifte på nettet for mere end 100.000 kroner, som han puttede i kaffekapsler, vandbeholder og whiskyflasker hos spilselskabet.

Også andre medarbejdere blev syge – men kun direktøren og stifteren Lin Qi døde.

Han blev 39 år, og hans selskab har efter henrettelsen i en udmelding sagt:

»Retfærdigheden er i sidste ende sket fyldest. Det er vi alle i virksomheden taknemmelige for.«