Den religiøse amerikanske leder Louis Farrakhan spreder farlig falsk information omkring covid-19-vaccine, og millioner af tilhængere følger hans råd.

»Vaccinen er en dødsdom. Gud er imod vaccinen. Og hvis du tager den, kunne du ligeså godt spise død.«

Sådan siger 87-årige Farrakhan i en propagandavideo, der via link kan findes på flere sociale netværk.

Farrakhan, der siden 1975 har været leder af USAs største organisation for sorte, Nation of Islam, har ifølge avisen New York Times et sted imellem én og tre millioner tilhængere. Og mange frygter nu, at Louis Farrakhans løgne vil få endnu flere amerikanere til at afvise den potentielt livsvigtige covid-19-vaccination.

Nation of Islam leader Louis Farrakhan speaks about his ousting from Facebook at St. Sabina Catholic Church in Chicago, Illionis on May 9, 2019. KAMIL KRZACZYNSKI / AFP
Nation of Islam leader Louis Farrakhan speaks about his ousting from Facebook at St. Sabina Catholic Church in Chicago, Illionis on May 9, 2019. KAMIL KRZACZYNSKI / AFP Foto: KAMIL KRZACZYNSKI
Vis mere

»På nogle områder er Farrakhan ikke et hak bedre end Donald Trump. Hans ord er dødsensfarlige,« siger tv-værten Joe Scarborough på tv-kanalen MSNBC.

På grund af sine løgne og gentagende opfordringer til vold er den forhenværende præsident Donald Trump blevet bandlyst på samtlige sociale netværk.

Og nu spørger især de mere konservative amerikanske medier, om der er tale om forskelsbehandling imellem højre og venstre og sort og hvid.

»Trump bliver smidt ud. Men Farrakhan får lov til at sprede sine hadefulde løgne,« lød en kommentar forleden på Fox News.

Donald Trump er blevet bandlyst fra samtlige sociale medie platforme.
Donald Trump er blevet bandlyst fra samtlige sociale medie platforme. Foto: OCTAVIO JONES - Reuters
Vis mere

Og antivaccine-propagandaen er bestemt ikke Louis Farrakhans første kontrovers.

Således er Farrakhan efter eget udsagn overbevist om, at det i 2001 var George Bush og ikke Osama bin Laden, der stod bag terrorangrebet 11. september.

Desuden kan den religiøse amerikanske leder flere sprængfarlige citater på samvittigheden.

I 1990 sagde han, at »jøderne sidder på magten i USA og hele verden«, seks år senere sagde han, at »synagogen er satans hjemsted«, og i 2006 sagde han både, at »Allah vil straffe alle homoseksuelle«, og »pædofili og perversion i Hollywood er jødernes gerning«.

Louis Farrakhan advarer sine tilhængere imod covid-vaccinen. 'Det er den sikre død,« siger Farrakhan.
Louis Farrakhan advarer sine tilhængere imod covid-vaccinen. 'Det er den sikre død,« siger Farrakhan. Foto: Kevork Djansezian
Vis mere

I sin nye video sammenligner Louis Farrakhan desuden covid-19-vaccinen med 'Kool-Aid'. Ikke den kendte frugtdrik, men den mikstur af samme navn, som den gale amerikanske præst Jim Jones i 1978 tvang sine disciple til at drikke med døden som udgang.

»Det er regeringens måde at rense ud iblandt uønskede borgere, os,« siger Louis Farrakhan.