For lidt over tre år siden mistede han sin søn ved en tragisk udlykke, der skyldtes et hul i vejen.
Siden da har den indiske mand Dadarao Bilhore lappet huller i vejene i Mumbai - en by med 20 millioner indbyggere. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Han gør det i sin fritid og for at mindes sin søn, Prakash Bilhore, der kun blev 16 år gammel, da et hul i vejen kostede ham livet.
Næsten 600 huller har faderen siden fyldt op med sand og småsten, som han skaffer fra steder, hvor der bygges nyt.

Og er der noget, som vejene i Mumbai trænger til, er det en 'hovedreparation'.
Den 48-årige grøntsags-sælger håber, at hans indsats er med til at redde liv:
»Prakashs pluselige død skabte et stort tomrum i vores liv. Jeg gør det her for at mindes og ære ham,« siger han til nyhedsbureauet AFP.
Han bor i en lille lejlighed med sin kone og familien.

Sønnen Prakash var passager på en motorcykel, der blev ført af hans fætter, da den ramte et dybt hul, som sendte dem flyvede over styret.
Prakash havde ingen styrthjelm på og afgik ved døden. Hans fætter - som havde en hjelm på - kunne gå fra ulykkesstedet med mindre skrammer.
Mumbai er så plaget af huller i vejene, at den indtager førstepladsen som den mest hullede by i verden ifølge Guinness rekordbog.
Regeringens egne statistikker viser, af vejhuller var skyld i 3.597 dødsfald over hele Indien sidste år.

»At vores arbejde bliver værdsat giver mig styrken til at arbejde med sorgen. Og hvor jeg end går, føler jeg, at Prakash står sammen med mig,« siger Dadarao Bilhore.

