Han kender Kreml som få – et møde med en tidligere spion ændrede hans syn på Putin for altid
Vladimir Putin har siddet som russisk præsident af to omgange siden 2000.

Vladimir Putin har siddet som russisk præsident af to omgange siden 2000.


For omkring ti år siden var en førende britisk ekspert i Rusland på et besøg i Moskva.
Her mødtes han med en tidligere russisk spion. En særlig ting, han fik fortalt til det møde, ændrede hans syn på Vladimir Putin for altid.
Det var i mere fredelige tider.
Selvom Rusland bare få år inden havde erobret den ukrainske Krim-halvø med magt, så kunne journalister og forskere fra Vesten fortsat rejse stort set ubekymret i Rusland, som også bare et par år senere skulle afholde VM i fodbold.
Det syntes dog fastslået, at magten i det enorme land mod øst var lagt fast i en årrække.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, havde omgået tidsbegrænsningen for præsidenter ved en række år tidligere at være trådt tilbage fra præsidentposten for at blive premierminister i fire år, inden han i 2012 atter vendte tilbage til den absolutte magttinde.

Putin begyndte derfra for alvor at centrere al magt om sin person i Kreml.
Så da den britiske professor og førende ekspert i Rusland og Kreml Mark Galeotti besøgte Moskva, mens Putin stod overfor et så godt som sikkert genvalg til præsidentposten, omkring 2015-2016, var rygterne omkring Putins magtfuldkommenhed begyndt at sprede sig.
Det fik han blot bekræftet over en kop te.
»Jeg var i Moskva i 2015 eller 2016 og drak te med en nyligt pensioneret russisk spion. Han sagde, at selv dengang, for et årti siden, at ‘vi har lært: Bær ikke dårlige nyheder til tsarens bord’,« fortæller Mark Galeotti i et interview med B.T.

»Med andre ord: Hvis du vil have Putin til at lytte til dig, er du nødt til at fortælle ham det, han gerne vil høre, eller i det mindste vinkle det i den retning.«
Den sætning har den britiske ekspert båret med sig videre, når han prøver at forstå den russiske præsidents beslutninger og bevæggrunde.
For Putin er i Mark Galeottis øjne ikke irrationel.
Men han kan være hæmmet af, at folk nær ham måske ikke tør fortælle ham ting råt for usødet. For så ryger de ud af inderkredsen.

»Putin er beviset på, at rationelle aktører kan gøre meget, meget dumme ting, hvis de bliver vildledt, hvis de har falske, utilstrækkelige eller vinklede oplysninger,« siger Mark Galeotti.
Og her kommer krigen i Ukraine ind som et prima eksempel på netop det - mener han - hvor folk nær den russiske præsident fortæller ham det, han ønsker at høre – ikke nødvendigvis den fulde sandhed:
»Det var tydeligvis det, der skete for Putin med Ukraine. Da han gik ind i Ukraine i 2022, troede han ikke, at det var starten på en massiv, langvarig og bekostelig krig, men derimod en hurtig, relativt nem politioperation blot for at indsætte en ny regering i Kyiv. Og at ukrainerne i det store og hele ville brumme lidt, men acceptere det,« siger Mark Galeotti.
»Putin blev vildledt af sine egner fordomme om Ukraine. Men han blev også vildledt af sit sikkerhedsapparat, som fortalte ham, at ukrainerne var utilfredse og ville byde trækket velkommen. Han blev vildledt af de militærpersoner i hans inderkreds, han talte med, som igen forsikrede ham om, at det ville blive en nem erobring.«

Og her vender vi tilbage til pointen fra mødet med den tidligere russiske spion i Moskva for et årti siden.
»Folk har helt klart lært, at Putin ikke bryder sig om at høre dårlige nyheder. Han bryder sig ikke om at få at vide, at han tager fejl,« siger Mark Galeotti og uddyber:
»Ligesom så mange andre autoritære ledere – især med tiden – bliver han overbevist om, at han er den klogeste mand i lokalet. Og derfor bliver alt pakket pænt ind.«