Store dele af Amazonas står i flammer, men den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, ser blot til, mens ilden fortærer skoven.
Han har beskyldt ngo'er for at stå bag brandene, fornærmet den franske præsident ad flere omgange, og han er døbt 'Tropernes Trump' af pressen. Men hvem er den 64-årige præsident, der mere eller mindre passivt ser til, mens 'Jordens lunger' brænder?
»Bolsonaros fornærmelser af andre verdensledere minder om hans opførsel på nationalt niveau. Det er der intet nyt i. Han har gentagne gange ytret sig racistisk, sexistisk og er kommet med homofobiske bemærkninger,« siger Malayna Raftopoulos, der er adjunkt ved Latinamerikanske Studier ved Aalborg Universitet.
»Han er kendt for at have sagt til en kongreskvinde, at hun ikke var værd at voldtage, og at han ikke ville være i stand til at elske en homoseksuel søn.«
Der er flere lighedstegn mellem Trumps og Bolsonaros valgkampagner.
Det overraskede mange, at Bolsonaro vandt præsidentvalget. Han gik til kampagne på det nationalistiske slogan 'Brasilien først' og 'Gud over alle'. Det lykkedes ham at udnytte befolkningens utilfredshed med de etablerede brasilianske partier.
Den 64-årige politiker vandt valget med 55,2 procent af stemmerne, efter at han har været valgt til kongressen siden 1990. Det skete på baggrund af en økonomisk nedtur og et helt uhørt højt niveau af kriminalitet.
»Bolsonaros hårde kurs mod kriminalitet appellerede til vælgere på tværs af socio-økonomiske og ideologiske skel. De var mere og mere bekymrede for den stigende vold og antallet af drab. Derudover talte hans neoliberale økonomiske politik til konservative vælgere,« siger Raftopoulos.
Raftopoulos mener, at det især er bekymrende, hvordan Bolsonaros, der har haft en karriere i hæren, ser på fortidens militære diktatur med stor kærlighed.
For nylig genindførte han mindehøjtideligheden for kuppet i 1964, der førte til næsten 21 års militærdiktatur.
»Det var nogle af de mørkeste årtier i Brasiliens historie,« siger adjunkten.
I 2017 sagde Bolsonaro, at en betjent, der ikke slår ihjel, ikke er en betjent. Han har også udtalt sig positivt omkring tortur:
»Jeg er tilhænger af tortur, og ved du hvad? Det er folket også,« sagde han i et tv-interview i 1999 ifølge BBC.
Flere har kaldt brandene i Amazonas for en katastrofe, men Bolsonaros modvilje til at tage mod hjælp og gøre noget ved brandene viser, hvor langt han vil gå for at fremme det brasilianske landbrug.
Han har dog efter massivt pres indsat den brasilianske hær til at bekæmpe brandene.
Kun fem måneder inde i sit præsidentembede er der opstået en bevægelse mod ham, som har kastet flere demonstrationer af sig. Det skyldes i høj grad også håndteringen af Amazonas-brandene.
Den kontroversielle præsidents popularitet er i frit fald. Det viste en måling på præsidentens 100. dag i embedet. Det var den laveste nogensinde. Men det er heller ikke lykkedes ham at forbedre landets økonomi.
G7-landene har tilbudt Brasilien en støtte på 20 millioner euro til at bekæmpe brandene i regnskoven, men det afviser den brasilianske regering.
Det gør den, da man anser det for at være et 'internt' problem, som dermed skal løses internt.
Han afviste også den franske præsident, Emmanuel Macrons, udstrakte hånd.
I stedet for at mødes med den franske udenrigsminister, der var rejst til Brasilien, kunne man se Bolsonaro livestreame et besøg hos frisøren på Facebook.
