Lyt til artiklen

I 2014 gik en større gruppe russiske universitetsstuderende sammen om at skrive et brev.

Brevet var til ledelsen på det hæderkronede Lomonosov Moscow State University, og budskabet var ikke til misforstå:

»I skal fyre Alexander Dugin.«

Den politiske filosof underviste på universitetet i Moskva, men én helt særlig udtalelse var faldet de mange studerende for brystet.

Alexander Dugin er filosof og ideolog og kaldes af mange for 'Putins hjerne'. (Arkivfoto)
Alexander Dugin er filosof og ideolog og kaldes af mange for 'Putins hjerne'. (Arkivfoto) Foto: MOSCOW NEWS AGENCY
Vis mere

I et interview med mediet Anna-News om annekteringen af Krim beskrev Dugin nemlig det ukrainske folk som »umenneskelige« og sagde følgende:

»Dræb. Dræb. Dræb. Der burde ikke være mere at snakke om. Det er min holdning som professor.«

Godt nok vidste de studerende, at Dugin var en af de mere radikale filosoffer, og at han var fortaler for en ubetinget invasion, men det her var alligevel dråben:

Sådanne ekstreme holdninger var ikke forenelige med at være professor på det anerkendte universitet, mente de studerende.

Og tilsyneladende var ledelsen enig.

Mindre end en måned efter kunne flere russiske medier skrive, at Dugin var fortid på universitetet.

Filosoffen var ganske enkelt for ekstrem i sine holdninger.

Siden har Dugin turneret rundt med sin holdning om et 'Storrusland', og mange mener, at Putin i forbindelse med invasionen af Ukraine har fundet stor inspiration i filosoffens tanker.

Enkelte steder beskrives han endda som 'Putins gale hjerne'.

Og det er sandsynligvis denne tilknytning til Ruslands præsident, der lørdag kostede hans datter livet.

Datteren, 29-årige Darya Dugina, døde kort efter, at hun og faderen havde forladt kunstfestivalen Tradisjon i Moskva.

Darya Dugina blev lørdag aften dræbt af en bilbombe lidt uden for Moskva. (Arkivfoto)
Darya Dugina blev lørdag aften dræbt af en bilbombe lidt uden for Moskva. (Arkivfoto) Foto: TSARGRAD.TV
Vis mere

Det var ifølge BBC meningen, at de skulle have forladt arrangementet i samme bil, men af uransagelige årsager besluttede Dugin at køre i en anden bil, mens datteren tog hans bil.

Og det var på tragisk vis hans bil, der ikke lang tid efter eksploderede, da en bilbombe detonerede.

Efter alt at dømme var det Dugin, som gerningsmændene gik efter.

Men hvem var gerningsmændene så?

Der florerer lige nu to centrale forklaringer, der altså stadig kun er på rygtebasis.

Den første er åbenlys:

Dugin blev forsøgt dræbt af ukrainske gerningsmænd, der ville have hævn efter de utallige, ubehagelige ord fra filosoffen, som anser naboerne for at være »undermennesker«.

Så er der dog også, fortæller Rusland-ekspert Flemming Splidsboel, et andet rygte.

»Der er nogen, som mener, at det er den russiske efterretningstjeneste. Det er nemlig sådan, at Dugin er en af dem, der mener, at Putin er for defensiv. At han bør føre en mere aggressiv og tempofyldt krig,« fortæller Flemming Splidsboel og uddyber:

»Det er ubekvemt for Putin – især før den kommende halvårsdag for invasionen – at have den her kritik om sig. Derfor tror nogen, at han kan have beordret til drabet.«

Vladimir Putin (Photo by Pavel Byrkin / Sputnik / AFP)
Vladimir Putin (Photo by Pavel Byrkin / Sputnik / AFP) Foto: PAVEL BYRKIN
Vis mere

Men ville Putin virkelig dræbe en mand, der er en af hans tætte allierede og store inspirationer?

For at svare på spørgsmålet skal vi fokusere på den sidste del af spørgsmålet.

Dugin og Putins relation er nemlig stærk overdreven, fortæller Flemming Splidsboel.

»Det er meget overdrevet. Visse steder får man det til at lyde, som om han er en moderne Rasputin, der har siddet og hvisket Putin ind i øret. Men sandheden er en helt anden,« siger Rusland-eksperten og fortsætter:

»Han har aldrig været tæt på Putin. Det kan sagtens være, at hans tanker har dannet rammen for nogle af Putins ideer, men nej: Han er ikke præsidentens hjerne.«

Og det er der en helt særlig grund til.

»Dugin er alt for ekstrem. Putin taler jo om ukrainerne som 'brødre og søstre', mens Dugin beskriver dem som undermennesker,« siger Flemming Splidsboel.