Hajer har skabt kaos langs kysten ved den australske storby Sydney fredag.
Stranden Manly Beach blev evakueret lige før klokken 7.15, efter at en haj blev set af en livredder, skriver det australske medie News.
Stranden blev lukket.

Omkring 15 minutter senere var der hajalarm ved en anden strand i nærheden. Ved Nobbys Head i Newcastle East opdagede en livredder endnu en haj i havet.
Stranden blevet lukket, og alle svømmere blev tvunget op af vandet, skriver SharkSmart NS.
Fredagens hajobservationer kommer efter en række strandlukninger langs kysten ved Sydney. Syv strande blev lukket mandag.
Og for blot tolv dage siden døde en 12-årige dreng efter et hajangreb på en strand i Sydney Harbour.
Han sprang fra en seks meter høj klippe med sine venner nær Shark Beach i nærheden af Sydney, da han blev bidt af en formodet oksehaj.
Angrebet blev efterfulgt af en række hajangreb langs samme kyst, og den 27-årige surfer Andre de Ruyter blev bidt to dage senere på Manly Beach.

