Kong Charles' besøg hos Donald Trump i Det Hvide Hus senere tirsdag er først og fremmest et møde mellem to magtfulde mænd. Og et forsøg på at udbedre et anstrengt forhold mellem USA og Storbritannien.

Men det britiske medie Daily Mail mener at vide, at mødet er mere end blot et møde mellem to magthavere: Det er også et møde mellem to personer, der er relateret familiært.

Mediet beskriver, hvordan de to statsoverhoveder nedstammer fra den samme skotske adelsmand, den såkaldte 3. jarl af Lennox ved navn John Stuart.

Stuart var oldebarn af den tidligere kong Jakob den 2. af Skotland.

Trump og Charles er dog alt andet end tæt forbundet familiært.

Deres fælles forbindelse til John Stuart gør dem nemlig - ifølge mediet - til fætre i 15. led – og dermed deler den samme tipoldefar i 15. led.

Statsbesøget i USA tog sin begyndelse mandag. Tirsdag skal Charles og Trump holde møde i Det Ovale Kontor.
Statsbesøget i USA tog sin begyndelse mandag. Tirsdag skal Charles og Trump holde møde i Det Ovale Kontor. Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix

Selvom det familiære bånd mellem Trump og hans gæst i Washington tirsdag aften er fjernt, så skjuler den amerikanske præsident ikke sin begejstring.

»Wow, det er da dejligt. Jeg har altid drømt om at bo på Buckingham Palace!!! Jeg taler med kongen og dronningen om det om et øjeblik,« skriver Trump på Truth Social, hvor han har delt et billede af Daily Mails artikel.

I sin tid led jarlen af Lennox en brutal skæbne, da han blev taget til fange og dræbt af en ifølge Daily Mail 'rivaliserende godsejer' med tilnavnet 'Bastarden af Arran' efter en strid om kontrollen over den dengang spæde kong Jakob den femte.

Senere tirsdag besøger Kong Charles og dronning Camilla den amerikanske præsident i Det Hvide Hus.

Du kan følge statsbesøget direkte i B.T.s liveblog lige HER.