De territorier, som i dag kontrolleres af Ukraine, vil enten blive overtaget militært af Rusland eller ved, at ukrainske styrker trækker sig tilbage fra dem.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, efter at han tidligere på ugen mødtes med en amerikansk delegation for at diskutere en eventuel fredsaftale, skriver det russiske nyhedsbureau Ria.

Putin siger samtidig, at Rusland er uenig i nogle af de punkter, som USA har fremlagt i sit udspil til en fredsaftale.

/Ritzau