800 elever er onsdag morgen og formiddag blevet 'fanget' på en skole i den svenske by Borås.

Det skyldes, at der er blevet fundet to håndgranater i et nærliggende område. De betragtes begge af politiet som sprængfarlige.

»Vi har afspærret en risikozone på 100 meter rundt om stedet,« oplyser talsperson Fredrik Svedemyr fra politiet ifølge SVT.

Og det omfatter altså tilsyneladende Bodaskolen.

Herfra lyder det i hvert fald fra skoleleder Susanne Karlsson:

»Alle elever, forældre og lærere er blevet informeret, og ingen må forlade skolen. Personalet går rundt på skolen og taler med de elever, der har spørgsmål,« siger hun.

Men Aftonbladet siger Fredrik Svedemyr fra politiet, at skolen ikke befinder sig ingen for sikkerhedszonen.

»Så vidt jeg ved, har politiet ikke besluttet at holde eleverne på skolen. Det er sandsynligvis en sikkerhedsforanstaltning, som skolen har taget,« siger han.

I første omgang blev én håndgranat fundet kort før kl. 8 onsdag morgen, og siden dukkede så endnu én op.