Politiet undersøger nu et nyt spor i sagen om den amerikanske tv-stjerne Savannah Guthries mor, der i knap otte måneder har været forsvundet sporløst.

Der er tale om et brev, der indeholder krav om løsepenge.

Sådan skriver flere medier som CNN og ABC News

I en fælles udmelding fra både lokalt politi og FBI lyder det, at man »for nylig er blevet bevidst om et nyt muligt brev«.

Samtidig skulle der også eksistere kommentarer på sociale medier, der relaterer sig til det.

Dog er der ingen yderligere oplysninger om, hvad indholdet præcist skulle være i brevet.

Om få dage er det otte måneder siden, at Nancy Guthrie natten til 1. februar formodentlig blev kidnappet fra sit hjem af ukendte gerningsmænd.

Tidligere har det været fremme, at der har eksisteret andre breve med krav om enorme løsesummer, men politiet har flere gange udtrykt usikkerhed om ægtheden af dem.

Der er ingen mistænkte, men på overvågningsoptagelser fra den 84-årige kvindes hjem har man kunnet se en maskeret mand uden for hendes hoveddør på selve natten, hvor hun forsvandt.

Guthrie-familien har gentagne gang udtryk håb om, at Nancy Guthrie kan blive fundet i live.