Gruer før folkeafstemning: 'Så bliver vi sandsynligvis de næste'
Særligt en række udtalelser fra Donald Trump fylder i bevidstheden hos mange islændinge, før en folkeafstemning lørdag finder sted.

Særligt en række udtalelser fra Donald Trump fylder i bevidstheden hos mange islændinge, før en folkeafstemning lørdag finder sted.

»Hvis han tager Grønland med magt, bliver vi sandsynligvis de næste.«
Sådan lyder det fra en beboer i Island forud for, at landet i weekenden skal stemme ja eller nej til at genoptage forhandlingerne om et medlemskab i EU.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Særligt fylder de bemærkninger, som den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med om Grønland, som han flere gange har udtrykt ønske om at overtage kontrollen af, blandt den islandske befolkning, lyder det.
Blandt andet vakte det opsigt, da han ifølge NBC News tidligere på året udtalte, at han ønskede sig et »stykke is«:
»Og nu beder jeg om et stykke is – koldt og dårligt placeret – som kan spille en afgørende rolle for verdensfreden og verdenssikkerheden.«

Det førte ifølge AP til bekymring i Island. Også selvom Trump med sin udtalelse henviste til Grønland.
For kort efter forvekslede han – tilsyneladende – også 'Grønland' med 'Island' under en tale.
»Vores aktiemarked oplevede i går sit første fald på grund af Island,« lød det ifølge Politifact under en tale fra præsidenten i januar, før han tilføjede:
»Så Island har allerede kostet os en masse penge, men det fald er en bagatel sammenlignet med den stigning, der har været, og vi har en utrolig fremtid foran os.«
Det Hvide Hus afviste efterfølgende, at Trump med udtalelsen om 'Iceland' – der altså kan henvise til landet Island – mente Island, men i stedet henviste til et 'island', der skulle være Grønland.
Men udtalelserne fylder ifølge Politico endnu og kan nu betyde, at det ellers meget uafhængige Island vil rykke tættere på Europa, når vælgerne lørdag skal afgøre, om forhandlingerne om optagelse i Den Europæiske Union skal genoptages.
Der er dog endnu stor splittelse i landet.
Nogle bakker op om at rykke tættere på EU på grund af den geopolitiske udvikling og de skiftende alliancer, mens andre mener, man skal fortsætte som nu og ikke give afkald på sin uafhængighed, da man frygter, det kan få konsekvenser for de politisk afgørende områder som fiskeri- og landbrugspolitik.

»Vi kan ikke rigtig stole på USA længere,« lyder til AP fra islandske Hildur Knútsdóttir, som har tænkt sig at stemme for EU-medlemskab.
»Trump mente det alvorligt med Grønland. Der var stor frygt her i Island, for hvis han indtager Grønland med magt, bliver vi sandsynligvis de næste,« tilføjer hun.
På den anden side står Haraldur Olafsson, der er professor i fysik og formand for Heimssýn, som er en euroskeptisk gruppe, der modsætter sig EU-medlemskab.
»Islands uafhængighed er den mest værdifulde ressource, vi har. Muligheden for at vedtage egne love og bestemme, hvordan tingene skal foregå, er afgørende,« siger han til AP.
En Gallup-meningsmåling i midten af august gav ifølge Politico 'ja'-lejren et minimalt forspring med 51,5 procent af stemmerne.
Island søgte om EU-medlemskab i 2009, hvor man året efter indledte forhandlinger om tiltrædelse.
Men processen blev stoppet i 2013 efter ønske fra den daværende regering i Island.
Afstemningen lørdag er ikke en afstemning om, hvorvidt Island skal blive en del af Den Europæiske Union eller ej, men om der er opbakning til at indlede forhandlinger, som kan munde ud i et medlemskab senere.