To fremtrædende grønlandske politikere ser en oplagt mulighed for at sætte ekstra skub i en løsrivelse fra Danmark i kølvandet på Donald Trumps udtalelser om, at ville overtage Grønland.
Men netop de holdninger og udmeldinger komplicerer og besværliggør den danske regerings tilgang markant, vurderer Henrik Qvortrup.
Ifølge B.T.s politiske analytiker befinder Danmark sig nu i en både kompliceret og politisk betændt situation, der udkæmpes på flere fronter.
»Krisen udkæmpes nu på to fronter – med USA på den ene side og forholdet mellem Grønland og Danmark på den anden side,« siger han.
Og timingen kunne dårligt være værre.
»Når der pludselig opstår sådan en krise, så er det mildest talt ikke særlig belejligt, at man nu også skal til at kæmpe med grønlænderne. Det er virkelig en kæp i hjulet for Mette Frederiksen.«
Formanden for selvstændighedspartiet Naleraq, Pele Broberg, har kæmpet for et selvstændigt Grønland i årevis.
Derfor mener han, at Grønlands udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, bør gennemføre det forestående møde med USAs udenrigsminister, Marco Rubio, uden dansk deltagelse.
Den holdning deles af en politisk modstander. Næstformanden for regeringspartiet Siumut, Ineqi Kielsen, bakker op.
»Den danske regering har gentagne gange sagt, at Grønland er grønlændernes. Så lad dem opfylde det,« sagde han til Radio4.
Ifølge Henrik Qvortrup er netop disse holdninger med til at sætte statsministeren i en politisk spændetrøje.
»Statsministeren er fanget af sine egne tidligere udtalelser, hvor hun gentagne gange har sagt, at grønlændernes fremtid ligger i grønlændernes hænder, dengang situationen endnu ikke var så tilspidset,« siger han.
Men er det ikke fair nok, at grønlænderne selv ønsker at afgøre deres fremtid?
»Jo, selvfølgelig er det fair. Jeg er bare ikke sikker på, at det er fremmende i forhold til en løsning i den her krise. Og det tror jeg også, er den danske regerings vurdering,« siger Qvortrup.
Ifølge analytikeren bliver situationen yderligere kompliceret af, at Danmark nu reelt skal føre en politisk tofrontskrig.
Samtidig tvivler han på, at en grønlandsk løsrivelse er realistisk på kort sigt – og advarer om konsekvenserne, hvis den alligevel skulle blive en realitet.
»Så tror jeg bare, at grønlænderne trækker det korteste strå.«
Han peger på, at tiden på flere afgørende punkter endnu ikke er moden til at kappe båndene til Danmark.
Ikke mindst fordi det danske bloktilskud udgør omkring 50 procent af Grønlands samlede budget – og fordi Grønland fortsat vurderes for svagt til selv at kunne modstå udenlandsk pres.
»Jeg tror ikke, der er mange, der for alvor tror på en løsrivelse lige nu. Hvis frygten er, at der pludselig står amerikanske flag i Nuuk, så ville det gå meget hurtigt den dag, grønlænderne havde løsrevet sig,« siger han.
På spørgsmålet om, hvad han vurderer, at Mette Frederiksen helst så de grønlandske politikere gøre i stedet, er svaret kort og kontant:
»Stikke piben ind.«