Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) besøger onsdag Narsarsuaq i Sydgrønland, som i disse dage er centrum for den danske militærøvelse Arctic Shield, der har deltagelse af omkring 400 soldater fra ti lande.

Besøget kommer, samtidig med at Folketinget i denne uge skal behandle et aktstykke, der vil forlænge levetiden på lufthavnen i Narsarsuaq i Sydøstgrønland med foreløbigt et år.

Den lille bygd, der indtil lufthavnen stod til at blive lukket, havde 130 indbyggere, får dermed pludselig stor militær opmærksomhed.

Det sker, på et tidspunkt hvor en arbejdsgruppe mellem USA, Danmark og Grønland fortsat drøfter en løsning på Trumps ønske om mere kontrol med Grønland.

Avisen New York Times kunne i foråret på baggrund af amerikanske kilder afsløre, at USA ønsker tre baser på Grønland som del af en mulig aftale.

Narsarsuaq og Kangerlussuaq, som også indgår i Arctic Shield øvelsen, skulle ifølge avisen være på USA's liste over muligheder.

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Det, der foregår i den arbejdsgruppe, foregår i den arbejdsgruppe, siger Jeppe Bruus.

- Men det er rigtigt, at vi levetidsforlænger lufthavnen i Narsarsuaq, hvis vi kan få opbakning til det i Folketinget. Det er selvfølgelig fordi, vi som del af Nato kigger på de muligheder, der er, siger Jeppe Bruus.

Spørgsmål: Der er tale om en et-årig forlængelse af lufthaven i Narsarsuaq. Er der tanker om, at det skal vare længere end det?

- I første omgang er det en et-årig forlængelse. Det giver os mulighed for at forlænge spillepladen, siger Jeppe Bruus.

Spørger man forsvarschef Michael Hyldgaard om Narsarsuaq, så peger han på det, han kalder "det rigtige kort" over Grønland, som hænger i Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk.

På lokaliseringskortet er Grønland indtegnet som del af det nordamerikanske kontinent, lige øst for Canada. Og som et knudepunkt mellem flere have.

Dermed fremstår langt tydeligere, hvorfor Trump ønsker amerikansk tilstedeværelse, og hvorfor Narsarsuaq ligger godt placeret.

- Narsarsuaq ligger i den sydlige del af Grønland. I forhold til transatlantisk bevægelse og bevægelser ud i GIUK-gabet og operationer i Danmarksstrædet vil det være et oplagt sted.

- Og det er et sted, USA har brugt før, siger Michael Hyldgaard, med henvisning til at USA havde militærbase i Narsarsuaq fra juli 1941 til november 1958.

GIUK-gabet er betegnelsen for havområdet mellem Grønland, Island og Storbritannien.

Det fungerer som en afgørende militær flaskehals i Nordatlanten, hvor Nato kan overvåge og blokere russiske ubåde på vej mod Atlanten.

Spørgsmål: Amerikanerne udtrykker et ønske om at opbygge en militær tilstedeværelse i Grønland. Er der nogen steder, I kigger på, som kunne være oplagte?

- Der er steder, som regeringen kigger på i forhold til den opgave, de har. Det er en anden opgave, end vi har.

Spørgsmål: Så I gerne, at lufthavnen i Narsarsuaq blev forlænget ud over et år?

- Vi har ikke noget operativt behov for at sidde nede i Narsarsuaq. Vi har været der før, og amerikanerne har været der før.

- Det er i virkeligheden dem, der kan vurdere, hvorvidt den placering passer ind i de operationer, som de ønsker at gennemføre, siger Michael Hyldgaard.

Chef for Arktisk Kommando Søren Andersen ser Narsarsuaq som et "unikt træningsområde" for de danske og internationale soldater, der lige nu deltager i Arctic Shield.

- I øvelsen har vi cirka 350 soldater nede i Narsarsuaq og cirka 50 oppe i Kangerlussuaq.

- Udfordringen i Kangerlussuaq er, at det er jagtsæson i øjeblikket. Det er rensdyr og moskusjagt, og hvis vi har for mange militære operationer og aktiviteter deroppe, så er der en risiko for, at det går ud over jagten. Det er vi selvfølgelig meget påpasselige med.

Spørgsmål: Hvad er det Narsarsuaq kan?

- Det er beliggenheden og de gode træningsmuligheder, der er. Vi kan træne forskellige enheder dernede. Vi kan træne med droner, vi kan træne hjemmeværnsenheder. Vi kan træne specialoperationsstyrker, vi kan træne faldskærmsudspring. Vi kan træne ude på isen og i bjergrigt terræn.

- Så er der jo lufthavnen dernede, så vi i øjeblikket kan flyve ind med militærfly. Der er også en havn dernede, så vi kan sejle ind. Så der er i virkeligheden ret gode muligheder i Narsarsuaq, som der ikke er mange andre steder i Grønland, siger Søren Andersen.

Samtidig er indbyggerne i området positive over for militær tilstedeværelse, som både øger mulighederne for arbejde og hjælp i tilfælde af ulykker eller nødsituationer.

- Vi har fået en super fin modtagelse af indbyggerne i Narsarsuaq, men også i den bygd, der ligger ved siden af Narsarsuaq. De er også interesserede i, at der sker noget dernede og har faktisk været glade for, at vi kommer.

- De vil gerne have, at vi kommer igen og hjælper med at lave noget førstehjælpsuddannelse, lavinetræning og andre ting. Det tænker jeg, at vi kommer til at gøre hen over vinteren, siger Søren Andersen.

RITZAU