Grønlands regering, Naalakkersuisut, ser mulighed for et tættere samarbejde med EU.

Det siger formand for Grønlands regering Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her skal Jens-Frederik Nielsen onsdag som den første formand for en grønlandsk regering holde tale for EU-Parlamentet.

Det sker med en tak til EU-landene for støtten under de seneste måneders pres fra USA's præsident, Donald Trump, for at overtage Grønland fra Danmark.

- Vi er meget glade for den støtte, vi får. De sidste seks til otte måneder har været lidt mærkelige for at sige det mildt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fastslår, at Grønland ønsker partnerskaber med "ligesindede" lande og internationale organisationer. Det gælder også EU:

- Vi ser gerne mere samarbejde og et strategisk partnerskab med EU.

- Et godt og stærkt samarbejde med EU og EU-landene kan være til gavn for begge parter, siger Jens-Frederik Nielsen.

Som del af det danske rigsfællesskab blev Grønland medlem af EU, da Danmark trådte ind i det daværende EF 1. januar 1973.

Efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland dog at træde ud af EF med virkning fra den 1. februar 1985.

Og Grønland er ikke på vej ind i EU igen.

Det fastslog Jens-Frederik Nielsen på sidste uges møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i København.

Den grønlandske regeringsleder ser dog potentiale for styrket samarbejde med EU inden for eksempelvis turisme, vedvarende energi og råstoffer.

EU er særligt opsat på et samarbejde om energi og råstoffer, hvor Grønland råder over en række af de kritiske råstoffer, som EU-Kommissionen har udpeget.

De kritiske råstoffer er afgørende for den grønne omstilling, fordi de blandt andet bruges i batterier til elbiler.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog i sidste uge i København, at EU også ønsker at udbygge samarbejdet.

Derfor har EU-Kommissionen blandt andet foreslået at fordoble støtten til Grønland i forslaget til det næste EU-budget.

Hvis EU-landene og EU-Parlamentet siger ja til det forslag, vil der blive afsat fire milliarder kroner til Grønland på budgettet, der skal gælde fra 2028 til 2034.

- Vi ønsker at uddybe vores samarbejde. Derfor har vi som mål at fordoble vores finansielle støtte til Grønland, så vi kan levere ren energi og skabe fremtidens teknologier, skrev von der Leyen på X under EPC-mødet i København i sidste uge.

Det foreslåede beløb fra EU-Kommissionen er "lovende", siger Jens-Frederik Nielsen

Han understreger dog, at et tættere forhold til EU ikke udelukker et grønlandsk samarbejde med USA, så længe det er "respektfuldt".

/ritzau/