Gravid turist løb grædende fra hotelmassage
En 30-årig kvinde fik sig et voldsomt chok, da hun fik massage på sit hotel.

En 30-årig kvinde fik sig et voldsomt chok, da hun fik massage på sit hotel.

Det skulle have været en time i zen, men endte i et regulært mareridt for en gravid turist.
For på Mallorca udviklede en hotelmassage sig angiveligt til et seksuelt overgreb.
Det anklager en 30-årig britisk kvinde i hvert fald massøren for, skriver The Sun.
Ifølge mediet begyndte massøren angiveligt at røre kvinden på den øverste del af låret.
Hun bad ham stoppe, men massøren fortsatte angiveligt og udsatte hende for et seksuelt overgreb.
Kvinden løb ud af lokalet og råbte om hjælp, oplyser ansatte på hotellet.
Herefter løb hun grædende tilbage til sit værelse, hvor hendes mand ventede.
Da politiet nåede frem til hotellet i feriebyen Calas de Mallorca, var massøren allerede væk.
En eftersøgning blev sat i gang, og den 50-årige mand blev kort efter anholdt i den nærliggende by Porto Cristo.
Han skal ifølge The Sun have nægtet at svare på politiets spørgsmål om anklagerne.
Manden er endnu ikke formelt tiltalt eller blevet fremstillet for en dommer.
Efterforskningen fortsætter.
Hotellets ledelse har ifølge mediet oplyst politiet, at en anden gæst allerede året før havde klaget over at være blevet berørt upassende af den samme massør.
Den klage førte dog ikke til yderligere.