En skolelærer fra Texas, USA skal tilbringe den næste, lange tid i fængsel, efter at have sex med en 15-årig mandlig elev, selv om hun på det tidspunkt var gravid.

Seks års fængsel lød dommen på for den 28-årige Katherine Ruth Harper. Og derefter ti års prøvetid.

Det var straffen for at indlede et forhold til en elev på Tidwell Middle School i Roanoke. Det skriver New York Post.

Dommen betyder også, at hun skal registreres som en seksual-forbryder. Den vil forfølge hende resten af livet, oplyser Fort Worth Telegram.

Hun var engelsklærer for en 7. klasse. Dér var drengen elev, men parret fik for alvor gang i amorinerne, da hun også var hans tennistræner.

Skolens administration fik først besked om det ulovlige forhold i september 2016. De kontaktede straks politiet, men på grund af manglende beviser, blev sagen lukket.

Tre måneder senere blev den dog åbnet igen, da administrationen modtog en detaljeret - og anonym - anmeldelse via dets hjemmeside.

Studenten indrømmede sagen over for skoleinspektøren, skriver Fort Worth Telegram.

'Det ene ledte til det andet, og hun fortalte mig at jeg skulle 'stikke den ind', så det gjorde jeg,' sagde teenageren ifølge politiets rapport.

Læreren, der også er leder for skolens cheerleadere, erklærede sig skyldig i et seksuelt overfald på et barn, og for at have haft et upassende forhold til en elev.

Katherine Ruth Harper var gravid i ottende måned, da hun blev arresteret i april 2017. Men politiet kan ikke fortælle, om eleven er far til babyen.

De to udvekslede fotografier af hinanden nøgne, og de havde sex sammen adskillige gange i juni og juli i sommeren 2016.

Der var også alkohol på bordet ved deres sammenkomster de to's hjem i henholdsvis Fort Worth og i Trophy Club.