Google Maps accepterer Trumps navneændring
Fremover vil Lake Ontario fremgå med et nyt navn på Google Maps.

Fremover vil Lake Ontario fremgå med et nyt navn på Google Maps.

Google Maps omdøber for amerikanske brugere Lake Ontario til Lake America i tråd med et nyligt dekret fra den amerikanske præsident Donald Trump.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Lake Ontario - eller på dansk Ontariosøen - er den mindste af De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada, og den er endt midt i en navne- og handelsstrid mellem de to lande.
I den forgangne uge udsendte Trump et dekret om en navneændring.
»De canadiske embedsfolk har behandlet os meget dårligt,« sagde Trump.