98 procents sandsynlighed for, at de næste fem år bliver de varmeste, der er målt, siger FN-organisation.

De næste fem år bliver de varmeste, der nogensinde er målt, og den maksimale stigning på 1,5 grader kan blive brudt, siger FN-organisationen WMO ifølge BBC.

Udviklingen bliver forstærket af det såkaldte vejrfænomen El Niño.

»Der er en 98 procents sandsynlighed for, at mindst et af de næste fem år – og femårsperioden i sin helhed – vil blive de varmeste år, der er målt, lyder det fra WMO ifølge AFP.

/ritzau/