Amerikanske Crystal Tadlock, havde ikke forventet, at en flyvetur forleden ville koste hende et ekstra stort beløb

Det skriver Fox News.

Crystal Tadlock fløj med Delta Air Lines og i slutningen af den lange flyvetur, gav stewardesserne alle passagerer et gratis æble som små snacks i plastikposer.

Men da hun ikke var sulten, gemte hun æblet, så hun kunne spise det senere.

Da Crystal Tadlock landede i USA, blev hendes bagage tilfældigt udvalgt til en stikprøve. Her tog tolderen hendes æble op, der stadig lå i en lille pose med et Delta Air Lines logo på.

Hun blev spurgt ind til æblet, hvor til hun svarede, at hun havde fået det fra personalet ombord på Delta-flyet. Men hun måtte ikke bringe det videre, fik hun fortalt.

I stedet fik Crystal Tadlock udleveret en bøde på 500 dollars, cirka 3.000 kroner, for at medbringe udeklarerede frugt.

»Han spurgte mig, om min tur til Frankrig havde været dyr, og jeg svarede ja. Jeg vidste ikke rigtig, hvorfor han spurgte, men så sagde han, at turen var ved at blive en helt del dyre, fordi han ville give mig en bøde på 500 dollars,« sagde Crystal Tadlock ifølge Fox News.

Men de 500 dollars er måske ikke det eneste, det kommer til at koste hende at have æblet i tasken. Hun fortæller nemlig, at hun kan ende med at miste sin ’Global Entry Status’, der gør det nemmere for hende at rejse i USA.

Crystal Tadlock er frustreret over episoden og føler, at flyselskabet ikke skulle have uddelt æblerne, hvis de ikke var lovlige at tage med. Eller i det mindste minde passagererne om ikke at tage dem med fra flyet. Samtidig mener hun, at tolden skulle have håndteret episoden anderledes, når de kunne se, at æblet kom fra et flyselskab. Hun føler, hun bliver behandlet som en kriminel.

Men en talsmand fra det amerikanske toldvæsen  fortæller, at alle fødevarer skal deklareres.

»Forbudte varer, der ikke er deklareret af passageren konfiskeres og bortskaffes. Samtidig vil tolden give sanktioner, hvis passagerer glemmer at deklarere en varer, og det kan give en bøde på op til 1.000 dollars, hvis det er første tilfælde.«

Fra Delta Air Lines side bliver det fortalt, at de altid opfordrer kunderne til at overholde amerikanske told- og grænsepolitiker.

Crystal Tadlock planlægger at tage sagen i retten.