Lyt til artiklen

I videoen ses den redningsaktion, der førte til, at 69 gidsler blev befriet fra et af Islamisk Stats fængsler i det nordlige Irak. Det var en koalition mellem kurdiske og amerikanske specialstyrker, der stod bag redningsaktionen, der kostede en amerikansk soldat livet.

Natten til den 22. oktober blev 69 gidsler befriet fra et af Islamisk Stats fængsler i det nordlige Irak. Det var en koalition af kurdiske og amerikanske specialtropper, der reddede de 69 gidsler og bragte dem ud af deres fangenskab, hvor tortur, trusler mod familie og dødsdomme var en del af hverdagen.

To af de 69 befriede er den 32-årige tidligere politimand Saad Khalaf Ali og Mohammed Abd Ahmed. De står nu frem og  fortæller i interview med Reuters om de rædsler, som de oplevede under deres fangenskab hos IS.

Saad Khalaf Ali

Den 32-årige, tidligere politimand for det irakiske politi Saad Khalaf Ali var blevet dømt til døden. Tidspunktet for hans henrettelse var torsdag morgen den 22. oktober. Om natten, kun timer fra hans henrettelse skulle stå, blev han reddet af kurdiske og amerikanske specialstyrker. 
Den 32-årige, tidligere politimand for det irakiske politi Saad Khalaf Ali var blevet dømt til døden. Tidspunktet for hans henrettelse var torsdag morgen den 22. oktober. Om natten, kun timer fra hans henrettelse skulle stå, blev han reddet af kurdiske og amerikanske specialstyrker.  Foto: AZAD LASHKARI
Vis mere

Da forhørslederne fra IS strammede plastikposen om 32-årige Saad Khalaf Ali, så han sine to koner og børn for sit indre blik. Så blev alt sort.
Med et ryk blev han revet tilbage til livet af et kraftigt stød i kroppen, da de satte strøm til ham. Gispende efter vejret lå han på et gulv i et irakisk fængsel. Men livet var kun til låns.

Med kort mørkt hår og blanke brune øjne fortæller den tidligere politimand for det irakiske politi til Reuters om den dag, da IS besluttede, at han ikke skulle leve mere. Torsdag morgen d. 22. oktober var sat til at blive hans sidste dag i live.

Dødsdommen fik han med bind for øjnene. Han var blevet kendt skyldig i at informere politiet om, hvor folk fra IS befandt sig. Hans liv ville slutte ved halshugning eller ved et skud i fra klodshold. Men det var ikke hans liv, han frygtede mest for. IS havde nemlig truet med slagte hele hans familie. Hver og en.

Timer inden hans henrettelse skulle stå, blev han reddet af en koalition af kurdiske og amerikanske specialstyrker. I en anden celle sad Mohammed Abd Ahmed, der også fik et uhyggeligt valg, da han blev dømt til døden.

Mohammed Abd Ahmed

Mohammed Abd Ahmed fik et valg. Han kunne selv vælge, om han ville halshugges forfra eller bagfra.
»Det er op til dig,« svarede Mohammed Abd Ahmed, der havde tilstået anklager om spionage. Han havde ikke andet valg end at tilstå. Han var noget frem til den konklusion, at en henrettelse alligevel var uundgåelig, og hvis han benægtede anklagerne, ville det blot betyde mere tortur.

Indtil Mohammed Abd Ahmedblev reddet fra IS-fængslet, tilbragte han sit liv i en lille celle sammen med 38 andre. De brugte tiden på at bede fem gange om dagen, og deres bevægelser blev registreret af overvågningskameraer installeret i cellen. Af og til blev de tvunget til at se halshugninger på en storskærm.

Begge mænd blev reddet natten til den 22. oktober. Saad Khalaf Ali fortæller til Reuters, at han hørte en helikopter ved 2-tiden om natten, og at der efterfølgende opstod kamp.

I angrebet mistede en amerikansk soldat livet. Den første siden 2011. Fire mænd fra den kurdiske specialstyrke blev såret.