Den klaustrofobiskes værste mareridt blev til virkelighed for en lille dreng, da han endte i en sprække så smal, at man næsten ikke troede, det kunne lade sig gøre.

Heldigvis endte det lykkeligt for den 9-årige dreng, da han faldt noget så uheldigt og gled ned mellem to tætte bygninger.

Her endte han med at sidde i spænd og var ude af stand til at røre sig, mens luften langsomt begyndte at slippe op nede i sprækken.

På en video filmet af øjenvidner til ulykken kan man høre den lille dreng græde ganske stille, mens heltemodige redningsfolk knokler på højtryk over ham.

Her må de til sidst vælte muren stykke for stykke med både værktøj og de bare næver og trække drengen op til overfladen, hvor en båre venter.

Her er han på grænsen til et kollaps, men bliver hurtigt kørt på hospitalet.

Redningsaktionen fandt sted i Foshan i provinsen Guangdong i Kina.